villy

Så kører vi igen...

Så kører det politiske hjul igen. Og efter hektiske dage med at få organsieret det SF som er blevet meget, meget større, vil jeg også tilbage på bloggen.

Ovenpå valget er brikkerne ved at falde på plads. I dag er der således åbningsdebat. Her er, hvad jeg har tænkt mig bl.a at tale om:

Det kunne kun vanskeligt gå henover hovedet på nogen, at statsministeren i sin tale forleden signalerede ”bredde” i den kommende valgperiode.

Vi har godt nok hørt det før og derfor er det blevet mødt med hånlatter ved flere lejligheder, men ikke denne gang.

Jeg tror faktisk statsministeren mener det. Denne gang. Det vil jeg så også gerne kvittere for. Mit budskab til statsministeren er derfor dette: SF vil gerne lave ordentlige og ambitiøse aftaler. SF vil gerne stemme for forbedringer og fremskridt. Statsministeren kan udvide sit ”brede, samarbejdende folkestyre” med SF’s 23 mandater – hvis de politiske sigtelinier er i orden.

Men det kræver 2 ting fra regeringen: For det første kræver det selvfølgelig at regeringen anerkender, at den også må foretage politiske justeringer og reelt orientere sig bredere. For det andet må regeringen fra og med i dag ophøre med at føre revolverpolitik, hvor Dansk Folkeparti forlods har veto-ret på alle væsentlige spørgsmål. Ellers har det jo ikke noget med samarbejde at gøre.

Jeg vil gerne rose statsministeren for hans opfordring til samarbejde. SF vil gerne skabe politiske resultater til gavn for danskerne og for vores klode. Det deltager vi gerne i.

Nu mener jeg ikke, at nogen skal dømmes alene på deres dårligste præstation – det gælder heller ikke statsministeren. Derfor ser jeg også talen forleden som en bagatel. Uforpligtende, gentagende, vag… Så blot dette:

Nu skal man jo passe på med tal, men jeg tror det er 29 kommissioner, råd og udvalg, der ifølge Ugebrevet A4, er forslag om. Det er altså alligevel en sjat. 29! Man mærker en statsminister, som er bange for at sætte selv den mindste fod forkert. Talen forleden sender således et meget stærkt signal om en presset statsminister, der forsøger at købe sig tid mellem hvert eneste skridt.

Men har statsministerens åbningstale forleden så givet Danmark svar på de store samfundsudfordringer? Jeg synes det ikke. Hvordan kan det være at Danmarks regering og de partier den støtter sig til, er de absolut MINDST ambitiøse, i den her sal?

Lad os tage kvalitetsreformen først: Hvor er svarene på den offentlige sektors helt store udfordringer: Dårlig løn, Mangel på tid, Mangel på arbejdskraft, Og et spindelvæv af bureaukrati og skemaer og regler, Folkesundheden, Uddannelserne…

Eller lad os tage klimaudfordringen: Et klimaministerium! Som om vores klimatrussel løses gennem et nyt navn på skiltet over fru Connie Hedegaard hoved. SF har selv foreslået et klimaministerium. Men vi har tænkt os at forsyne det med både slagkraft og ambitioner.

Sandheden er jo – desværre – at klimaministeren og hendes regering i ambitionsniveau står langt tilbage for samtlige oppositionspartier. Enhedslisten, Radikale, Socialdemokraterne og SF er på samtlige stræk langt mere ambitiøse.

I går advarede UNPD i hidtil uset skarpe vendinger mod klimatruslen. ”Hvis ikke det internationale samfund vågner op og får halveret udledningen af drivhusgasser inden for de næste ti år, så vil vi formentlig stå over for menneskelige og økonomiske ulykker og en økologisk katastrofe, som ikke står til at ændre.” Sådan hedder det i årsberetningen. Og det svarer fuldstændig til advarslerne fra FN’s klimapanel – senest for 2 uger siden.

Og så udnævner statsministeren en miljøminister, som ikke vil adfærdsregulere gennem grønne afgifter. Og en transportminister, som ikke mener at det er vigtigt at mindske CO2-udslippet fra transport-sektoren. Og i stedet skal vi spises af med symbolpolitik under overskriften ”verdens første klimaministerium”. Men der er brug for handling nu:

I form af energibesparelser, i form at investeringer i kollektiv trafik. Hvordan kan det være at regeringen bag verdens første klimaministerium på samtlige områder er langt mindre ambitiøse og langt mindre risikovillige, end den samlede opposition?

Hvordan kan det være at skattelettelser – som vi ved omsættes til forbrug og fritid – er denne regerings eneste virkelige slagnummer? Nu vil regeringen gerne en skattekommission – noget oppositionen blev hånet for gennem hele valgkampen. Og så pakker man det ind i et Orwell’sk nysprog, hvor skattestoppet både bevares, redefineres gennem en kommission, og derefter på forunderlig vis genopstår som skattestop igen. Det er jo noget vås. Og statsministeren ved det godt.

Hvis statsministeren vil have det brede samarbejde, så lad os begynde at kalde en skovl for en skovl. Lad os få oprigtigheden tilbage i dansk politik. Hvis vi skal skabe fælles fodslag om skattepolitikken, så vi kan komme ud af det dødvande vi er i, så lad os formulere nogle principper for en skattekommission: SF vil gerne en skattekommission med frihed til at arbejde. Og vi ønsker den skal leve op til følgende:

Den skal være socialt retfærdig og styrke ligheden i samfundet

Den skal sikre lavere skat på arbejde for lavindkomstgrupper

Den skal sikre rum til fremtidens velfærdsforbedringer

Den skal sikre at vi ambitiøst imødegår klimaforandringerne

Vil statsministeren være med på en sådan profil for en skattekommission? For så kan vi få et bredt samarbejde. SF’s 23 mandater vil gerne skabe resultater for Danmark og danskerne.

Så til kvalitetsreformen: Herregud, jeg synes ikke kvalitetsreformen er ambitiøs nok. Og jeg synes ikke den for alvor går i kødet på nogle af de store udfordringer vi står overfor. Men lad os da forsøges at mødes om dét vi kan. Hvis statsministeren vil det brede samarbejde, så må han åbne aftalen op så vi kan byde ind punkt for punkt.

SF’s udspil er meget klart. Man siger at størrelsen betyder noget – det gælder altså også størrelsen på folks løn. Vi kan ikke forvente at de ansatte i omsorgsjobbene vil fortsætte med at arbejde over evne. Når de ældre i dag holdes rimelig skadesløse, så skyldes det de ansattes enorme offervilje. Men buen er spændt for hårdt. De ansatte i omsorgsjobbene får for lidt ud af det. Punktum.

De løber for hurtigt. For de har ikke kolleger nok. Folk flygter fra branchen. Og flere og flere bliver syge og langtidssygemeldt. Det her er jo alvorligt: Vi står foran en eksplosion af mange flere ældre, langt flere over 80 år, hundredetusinder som forlader arbejdsmarkedet de kommende år.

Lad os få oprigtigheden tilbage i dansk politik, så vi kan kalde tingene ved deres rette navn: Der er jo ingen i dette rum der ønsker at afvikle ”den danske aftale-model”. Men det er at stikke folk blår i øjnene, hvis vi lader som om, at social- og sundhedshjælpernes eller pædagog-medhjælpernes løn, ikke er et resultat af politisk vilje.

Selvfølgelig er det dét. For der sidder politikere på den ene side af forhandlingsbordet hver evig eneste gang. Og det er os, herinde, der bestemmer hvor mange penge der kan forhandles om. Så det ER politik.

Så mit budskab til statsministeren er dette: Statsministeren har taget fejl gennem 6 år. På klimapolitikken, på velfærdspolitikken, på udenrigspolitikken. Nu vil statsministeren så gerne korrigere kursen. Det synes jeg er godt. Det gør det også nemmere for SF og den øvrige opposition at få en helt anden og langt mere ambitiøs kurs udstukket efter næste valg, når vi overtager. Men indtil da arbejder vi gerne med om reelle forbedringer.

Vi kan skabe reelle forbedringer for vores asylfamilier. For de socialt udsatte, for de psykisk syge, for pensionisterne – lad os prøve. Så vi indgår gerne i brede flertal, som skaber konkrete resultater for vores land og for vores klode. Min opfordring til statsministeren vil være: Spil med åbne kort. Fægt med åben pande. Lad være med kun at forhandle på skrømt, men benyt dig af en reel vilje til at gøre det bedste for dette land fra alle Folketingets partier.

Det bringer mig til det sidste: EU-spørgsmålene som presser sig på. Der skal ikke være nogen som helst tvivl: SF vil have en folkeafstemning om EU-traktaten. Det synes vi er mest fair overfor befolkningen, og jeg forstår simpelthen ikke at vi overhovedet skal diskutere noget så indlysende.

Og for så vidt angår forbeholdene: Jeg tror også at statsministeren må spille med mere åbne kort her. SF deltager ikke i en afskaffelse af ØMU-forbeholdet. For så vidt angår retsforbeholdet, så er vi er tilhængere af fælles regler for det civilretslige samarbejde og fælles regler for asyl- og flygtningeområdet.

For så vidt angår resten af retsforbeholdet vil vi gerne afvente den endelige traktat og de juridiske vurderinger, inden vi tager konkret stilling. Vi vil gerne at Danmark kan indgå i militære aktioner, og derfor er der grund til at se på forsvarsforbeholdet. Men vi kræver et FN-mandat, og her skæmmer sporene jo, når man erindrer statsministerens fatale fejltagelse omkring Irak-krigen.

Villy -

Anders og sundheden

Hele valgkampen har Anders Fogh Rasmussen løbet. Vi har næsten kun set statsministeren i træningstøjet. Eller uden slips fra dét som Venstre-folk selv betegner som "den hemmelige bus." Løber du fra ansvaret?

Men Anders, du er ansvarlig for, at vores sundhedsvæsen skranter. Kvinder, der er behandlet for brystkræft, får tilbagefald, fordi ventetiderne har været for lange. Syge, gamle mennesker ligger på gangene.

Det samme gør de psykisk syge. De ligger på madrasser på gulvet, som vi så det i Ekstra Bladet forleden.

Hvorfor? Fordi du har haft så travlt med at bruge løs af skatteborgernes penge til alt muligt andet, uden at vi får ret meget for det.

Du har brugt ca. 1 mia. på at gennemføre 1 måneds behandlingsgaranti. Og hvad vi som borgerne for pengene? En lidt hurtigere operation af et knæ eller en hofte, hvor de fleste patienter har haft ondt i deres led i 5 eller 10 år, før de synes det er så slemt at de vil opereres for det.

Så det går, som både du og jeg godt vidste i forvejen. Det bliver privathospitalerne, der får gyldne tider for den milliard skattekroner. Det er kun ikke noget, jeg siger i en valgkamp. Privathospitalerne siger også selv, at »I dag skal man være en meget dårlig forretningsmand for ikke at kunne drive et privathospital med overskud.« (formanden for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, Henrik Erichsen).

Og hvem får så gavn af det – udover aktionærerne. Det gør de læger, der følger med skatteborgernes penge ud på privathospitalerne. Jeg har hørt lægechefer fortælle, at når han prøvede at tilbyde læger på afdelingen 550 kr. i timen, så kunne de få 2.000 – i timen –på et privathospital. 2.000 kr. i timen! Det er, hvad du har brugt skatteborgenes penge til: pæne profitter til privathospitalerne og timelønninger på 2.000 kr. Det eneste, borgerne har fået, er at de kan blive opereret lidt tidligere for det knæ, de har gået i 2-3 år og overvejet at få opereret. En nedsættelse af ventetiden på operation til 1 md, der ikke har nogen som helst klinisk begrundelse.

Anders, du sørger for, at de bedste læger søger hen til de privathospitaler, der kan betale en årsløn på 1,5-2,0 mio. kr. plus alt det løse. Vi risikerer, at du er med til at støvsuge det offentlige hospitalsvæsen, universiteterne og de øvrige læreanstalter for de bedste læger, sygeplejersker m.fl. Og så ender vi med 1. og 2. klasses sygehuse. Privathospitalerne bliver 1. klasse, der lever af at operere og tage sig af alle dem, der køber sig en plads forrest i køen, ved hjælp af de sundhedsforsikringer, som du de senere år har brugt et milliardbeløb på via skattefradrag. Og de offentlige sygehuse bliver der, vi skal være glad for at vente på en polsk eller indisk læge.

Det vil jeg simpelthen ikke byde vælgerne. Derfor har jeg stemt nej til det her. I stedet foreslår jeg at bruge pengene til at behandle bl.a. kvinder med brystkræft hurtigere. Og jeg vil også give flere ressourcer til at undgå, at min gamle mor skal risikere at ligge på gangene, hvis hun kommer på sygehuset. Her har vælgerne virkelig et klart valg.

Villy-

Almene boliger

Det er mærkeligt, at AFR står på TV og praler med, at der i hans regeringstid er blevet bygget 10.000 almene boliger hvert år.

At det er usandt er en ting. Socialministeriets egne tal viser, at der blev bygget under 8.000 årligt og at under halvdelen af dem var familieboliger.

Det rigtigt mærkelige er, at regeringen har ansvaret for, at det almene boligbyggeri her i år nærmest er gået i stå. Statistikken viser indtil videre at der er givet under 1.000 tilladelser. Regeringen har sat et maksimum for hvad alment byggeri må koste, og nu forlyder det, at ingen kan bygge til den pris. Så går tingene jo i stå. For at gøre ondt værre kræver regeringen, at kommunerne lægger dobbelt så mange penge på bordet i forbindelse med alment byggeri som de har skullet bidrage med i 2001-2006. Det er naturligvis svært for kommuner, der i forvejen bliver presset så hårdt af Thor Pedersen, at de er tvunget til at skære ned på velfærden.

Jeg synes, at statsministeren burde forklare sig. Mener han det er godt eller dårligst, at regeringen har sat det almene byggeri næsten i stå her i år?

Villy-

Oppositionen samles…

I aftes meldte Socialdemokraterne ud at folkeskoleforliget står for fald. Det synes jeg er fremragende. Dels er det god stil at gøre det i en valgkamp, så vælgerne ved klar besked. Dels styrker det mulighederne for et tættere samarbejde med SF og Radikale. Så stor ros til Socialdemokratiet for dette.

Vi står nemlig ved et helt afgørende valg. Gradvis fjernes de elementer, som i nogle år har stået i vejen for at få samlet oppositionen, sådan som vi i SF har kæmpet for. Og problemerne i den borgerlige lejr er til at føle på og stridighederne åbenlyse.

Der er stadig et par uger til valget. Og intet er afgjort. Men at oppositionen står styrket efter i dag er der ingen tvivl om. Men jeg vil gerne sige til alle SF’ere og sympatisører: Det går godt for SF og medlemmerne vælter ind og prognoserne er gode. Men vi er ikke i hus. Der er stadig et par ugers benhårdt arbejde foran os.

Vi skal styrke SF markant, for det er den bedste garanti for en markant folkeskole-politik, en ordentlig ældre-politik og en ambitiøs klimapolitik og meget, meget mere. Og skulle det ske at det ikke lykkes at vælte Fogh og Pia K. ved dette valg – så er et stærk SF bedste garanti for en benhård opposition.

Så alle SF’ere og sympatisører – vi kan først slappe af tirsdag den 13. kl. 20 når vælgerne har talt.

Villy-

Lad os få det valg…

Lad os få det valg. Endelig. Det er nemlig et meget klart valg vælgerne står overfor. 4 år mere med Pia Kjærsgaard og Anders Fogh ved magten - eller begyndelsen på en ny æra med reelle forbedringer af vores velfærd, vores ældreomsorg, vores børns folkeskole og en klimapolitik som tager reelt fat på de enorme udfordringer Danmark og verden står overfor.

SF nåede i går op på 10.839 medlemmer og sætter dagligt ny medlemsrekord. SF-Ungdom er i år blevet landets største politiske ungdomsorganisation og SF har uafbrudt ligget over sidste valgresultat i samtlige meningsmålinger siden valget i 2005 - flere målinger har på det seneste næsten tangeret en fordobling af mandattallet. Det er således et meget optimistisk og valgberedt SF, der er klar til at samle handsken op.

Det politiske har længe været handlingslammet pga. valgrygter, og det må ærlig talt også være hårdt for Anders Fogh i længden at skulle rende rundt med en skovl i den ene hånd og dække regeringens mange huller til, og en skumslukker i den anden for at slukke ildebrande i VKO-samarbejdet.

Nu er det på tide at vi får gjort status, så den nuværende opposition kan overtage ledelsen af det her land. Vi har brug for en helt anden kurs, så Danmark kommer i front i klimapolitikken, har en velfærd der svarer sig, for verdens rigeste land og som en selvfølge fører en ordentlig asyl- og udenrigspolitik.

SF går især til valg på tre temaer:

Ældrepleje: 2000 mere i løn til de ansatte. 5000 flere ansatte til opgaverne. Slut med stregkoder og stopure i ældreplejen - tid til omsorg.

Folkeskole: Færre elever i klasserne - cirka 22 elever. 2 lærere i de små klasser i dansk og matematik. Ordentlige faciliteter fra fysik til idræt.

Klima: Opførsel af en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år. Kontante fordele ved energi-rigtigt forbrug. Mere og bedre kollektiv trafik: 10,- for S-tog, bus og metro i byerne.

Villy-

Ulighed og uddannelse

Nyhedsbrevet fra 3F fortæller i dag historien om, hvordan uligheden i Danmark vokser. Og det er kun en måneds tid siden, at Ugebrevet Mandag Morgen påpegede, at uligheden i dag er lige så stor som i begyndelsen af 1960'erne.

3F skriver i dag, på baggrund af en LO-hvidbog, at fattige fastlåses i dårlige levevilkår. Regeringen har konsekvent nægtet at uligheden vokser under denne regering - og systematisk har den enten nægtet at de, selv om det måtte være tilfældet, så skulle være et problem - eller påpeget at alle er blevet rigere og at dét at nogle er blevet endnu mere rige, jo ikke gør de dårligst stillede fattigere.

Men uligheden vokser. Og spændingerne i vores samfund vokser. Og det sker vel at mærke på et tidspunkt, hvor vi som samfund aldrig har været rigere og derfor står med en historisk chance for at udligne uligheden - ulighed i uddannelse, i sundhed, i arbejdsmarkedsvilkår, i levestandard, i muligheder, i vores retssystem, ulighed for kvinder og mænd - på alle områder. Lad os dog gribe chancen. Det er noget vrøvl at et samfund med høj grad af lighed skulle have noget som helst at gøre med, at vi skal være ens. Gu' skal vi ej. Men alle har ret til nogle ordentlige chancer.

Villy-

Fogh glemte virkeligheden

Statsministerens åbningstale er indledningen til den største og vigtigste styrkeprøve mellem oppositionen og regeringen. Og ikke kun oppositionspartierne i Folketinget. Nej, i dag indledes opgøret mellem alle de danskere, der ikke længere vil finde sig i forringet velfærd, og Foghs regering, der vil bruge Danmarks ressourcer på at forgylde de allermest velhavende. Jeg er overbevist om, at regeringen taber opgøret! Hvis Foghs åbningstale er hans valgoplæg – og det kunne jo godt lyde sådan – så er jeg bestemt ikke imponeret. Anders Fogh gled behændigt uden om de allervæsentligste udfordringer – og ignorerede regeringens fejlslagne politik, der igennem seks år har udhulet den kommunale velfærdsøkonomi og sendt Danmark agterud i indsatsen mod klimatruslen. Folkeskolernes fysisklokaler er livsfarlige og toiletter så uhumske, at vores børn ikke kan bruge dem. Plejepersonale, pædagoger og lærere er så pressede, at mange flygter for jobbet og unge ønsker at besætte de vigtige stillinger, der får vores velfærdssamfund til at køre rundt. Brugen af kul og olie er vokset på bekostning af vindmøller og vedvarende energi. Fogh svarede simpelthen ikke på de spørgsmål, som er afgørende for det danske samfund: Hvad vil Fogh gøre ved vores nedslidte velfærd og personalets flugt fra ældreomsorgen? Kan Fogh virkelig ikke byde på andet end uambitiøse floskler om klimaforhandlinger – hvor er de konkrete svar på udfordringerne? Og hvor i alverden er folkeskolen og vores unges uddannelser henne i Foghs tale – hvis sammenhængskræft er noget man tager seriøst, ved man vel, at folkeskolen skal opgraderes gevaldigt? SF er optaget af virkeligheden – og af fremtiden: Vi skal sikre værdig ældrepleje, ordentlig folkeskole og en ambitiøs indsats mod klimatruslen. 10.000’er går på gaden i protest i dag. De repræsenterer alternativet til Anders Foghs fejlslagne politik og levere løsningen på samfundets store udfordringer. SF vil gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt for at gøre demonstranternes krav til virkelighed. SF vil knokle for en værdig ældrepleje med tid til omsorg og rengøring. Det kræver flere ansatte og mindre minuttyranni. Derfor skal plejepersonalet have 2000 kr. mere om måneden, der skal ansættes 5000 flere og vi skal afskaffe stregkoder og stopure. SF vil knokle for en ordentlig folkeskole, hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at læse, regne og skrive. Det kræver flere lærere til børnene og bedre undervisningslokaler. Derfor skal der højst være 22 elever i klasserne, der skal være 2 lærere pr. klasse i de første 3 år og vi skal have ordentlige fysiklokaler og nye toiletter. Det er den bedste vej til at bryde den negative sociale arv. SF vil knokle for en ambitiøs klimaindsats. Det kræver konkrete handling nu! Derfor vil vi opføre én ni vindmøllepark på havet hvert 2. år, vi vil indføre kontante fordele ved at handle energi- og klimavenligt og så vil vi sikre mere, bedre og billigere kollektiv trafik. Alternativet til Anders Fogh er klart. Jeg er klar til opgøret.

Politiske sejre

Der er grund til at ønske Bendt Bendtsen tillykke. Tænk engang, med kun 18 mandater i Folketinget, at få tvunget skattelettelser igennem - skattelettelser som stort set ingen efterlyser (bortset fra CEPOS og Naser Khader). Hverken i befolkningen eller blandt de konservatives venner og fjender i Venstre og Dansk Folkeparti.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at danskerne vil have en bedre ældreomsorg, bedre skoler og uddannelser til vores børn og ordentlige forhold på vores sygehuse.

Det er altså noget af en sejr, BB har fået hevet i land. Jeg ser for mig, at Bendtsen står på en lille bitte taburet, som synker under ham. Han har ét politisk programpunkt, skattelettelser, og han er ved at smide regeringsdeltagelse og samarbejdet med Venstre helt overbord, men han holder fast i sin enlige dagsorden. Samtidig med at ståstedet vakler mere og mere...

Roger Buch, som er valgforsker på Danmarks Journalisthøjskole, blev imorges spurgt om ikke det dog trods alt var noget, at Bendtsen, ved at opgive kravet om lettelser i topskatten, havde reddet den borgerlige regering. Buch svarede lakonisk og meget, meget rammende, noget i retning af: "Det svarer til selv at sætte ild til huset og så forvente ros for at slukke ilden".

Villy-

Klynkeri?

I sommerferien havde jeg et møde med en masse ansatte fra ældreplejen. De kom fra hele landet og fortalte om deres arbejde, om de ældre de arbejder med. Men de talte også om deres løn.

Når finansministeren i dagens Politiken er ude at sige at de offentligt ansatte skal stoppe klynkeriet over lønnen, så er det uforskammet. En masse medarbejdere i ældreplejen er på tvungen deltid. Dét er et problem i sig selv, når vi faktisk mangler medarbejdere. Men selv dem, der er på fuld tid, kan skifte til et rengøringsjob eller et job i industrien, og snildt tjene mellem 2-4000 mere om måneden. Og så er de oven i købet slut med skæve vagter og weekend-arbejde.

Jeg må konstatere, at finansministeren ikke ved noget som helst om, hvad der foregår ude i virkeligheden. Hans regnestykke omfatter netop skæve vagter og inkluderer feriepenge, pensionsopsparing osv. og det giver jo et helt falsk billede.

Jeg kan godt forstå at f.eks Politiforbundets formand, Peter Ibsen, siger, finansministerens løntal er helt ude i hampen. ”De tal er på kant med at være groft manipulerende” og kalder finansministerens udmelding en rød klud for næsen af landets politibetjente.

Jeg så også Dennis Kristensen fra FOA i TV2 i morges. Hans medlemmer, som typisk er kvinder i lavtlønsjob, er ikke i nærheden af ministerens sludder. Det er en hån mod de offentligt ansatte i lavtlønsjob, at regeringen melder sådan ud – og dermed gøder ministeren selv jorden for at de varslede velfærdsdemonstrationer bliver endnu større.

Virkelighedens velfærd forvitrer.

Jeg modtager hver dag mange telefonopkald og mails og breve, hvor danskerne fortæller om deres oplevelser med velfærden anno 2007. Virkelighedens velfærd forvitrer og forfalder simpelthen.

Normalt er det jo bloggeren, der skriver. Men jeg har valgt at starte min blog, ved at lade nogle andre fortælle om deres oplevelser med den danske velfærd. Det ku’ være så godt. Men det er det ikke.

Se her hvad der skrives til mig:

Kære Villy…

”[…] De sidste par år, er der sket en markant ændring. Folk er simpelthen kørt trætte. De gider ikke være til grin, hverken for den dårlige løn eller det dårlige arbejdsmiljø, der er i den offentlige sektor.

Ja, hvor ved jeg så det fra. Jeg er uddannet sygeplejerske, har været ansat i hospitalsvæsenet siden 1980 […] I socialforvaltningen har vi siden 2001 været underlagt et utroligt politisk indblanden. 2/3 del af tiden går med administrativt arbejde - alt skal jo kontrolleres i beskæftigelsesministeriet. Det skal jeg ikke trætte dig med, det er du sikkert helt klar over.” (Leila, Storkøbenhavn)

”Jeg skriver til dig, for at fortælle dig min historie, om et liv der er faldet sammen, og er endt i mavesår-stress og angstanfald. Min kone fik i 1998 en arbejdsskade og ødelagde ryggen (hun faldt i et hul mens hun gik med buskrydder), hun var ansat ved […] kommune, hun kom i behandling og blev sendt fra Herodes til Pilatus, efter ca 2 år blev hun opereret. Hun blev ikke jobprøvet, men fik at vide hun skulle tage en uddannelse, ellers røg dagpengene, så hun prøvede, men midt i forløbet fik hun en blodprop i hjertet. Men under store vanskeligheder gennemførte hun alligevel udd., men ryggen duede slet ikke, så i oktober 2006 fik hun tilkendt førtidspension. Hun fik for 6-7 år siden en erstatning over 2 gange på i alt ca. 80.000 og det er det, sagen er genoptaget men hun fik brev med afslag, man mener hun fik en uddannelse så hun kan bare bruge den, den blev anket og igen afslag […] Mine skattepenge er gode nok, men nu er jeg bare i vejen.”

(Hans Christian, Sydjylland)

”Jeg har altid gået glad på arbejde, og følt at, jeg har været med til at give de demente den tryghed, og nærhed disse mennesker har brug for. […] Vi har haft et meget lavt sygefravær [men]

forleden dag var vi så indkaldt til møde om fremtiden, hvor vores øverste områdeleder […] skulle fortælle os, at vi skulle spare hvad der svarer til 5, 30 timers stillinger, og at vi nok havde ”forkælet” de ældre på vores plejehjem, og vi skulle lære at sige nej, ja rent ud sagt skulle vi yde en dårligere service, vi måtte lære de ældre at der altså ikke var tid til at sidde og holde i hånd, hvis den ældre var ked af det, han sagde rent ud at vi nok havde forvænt vores ældre..

Mener du at det er forkert, at man sætter sig med en gammel dement, som er dybt ulykkelig over ikke at kunne huske hvem han/hun er, eller hvor han/hun er?. Mener du det er forkert at vi går ind og hjælper et menneske på toilettet fordi vedkommende har glemt hvordan man gør? […] Jeg er dybt frustreret.” (Linda, Østjylland)

”Vi er en familie på 5 personer med 2 voksne og 3 børn på 13,15 og 19 år. Min mor er syg og er kommet på førtidspension i 2005 og min far er slagteriarbejder.

Hvis min far kommer til at tjene et bestemt beløb så trækker de fra min mors pension. Og da hun er på førtidspension får hun heller ikke ekstra så som f.eks. feriepenge. Det vil altså sige at vi aldrig kan komme til at lave noget sammen som en familie så som at komme på ferie, for det kan ikke lade sig gør at min far kan tjene noget ekstra.

Så har jeg bare det spørgsmål om det kan være rigtigt at mine forældre og os børn skal straffes bare fordi min mor er syg som i sig selv jo er hårdt nok?

(Karoline, Nordjylland)

”Prøv at se på sygehusene, ventelister, folk der er syge, der ryger ud af sygehusene og lige så hurtig ind igen, men så har de jo ej heller lagt der så længe (ressourcer). Egen transport til og fra sygehuset, det kræver at din arbejdsgiver vil give dig fri til det, og hvad vil han sige, hvis han kommer til at se at dit fravær, som nu har varet gennem et år med 2 - 5 fridage pr. måned, fordi at du skulle køre med f.eks, som jeg selv til ambulant behandling med min kone, som nu har været syg gennem et år. Hun startede med alm. til kraftig hovedpine over i svimmelhed, det gik nogenlunde til at starte med, da kunne hun klare husholdningen, nu et år efter klarer hun intet. Jeg står for det hele, et leder job i hverdagen og hele husholdningen og huset, når jeg kommer hjem, har dog lige fået lidt hjemmehjælp, hjælp fra kommunen, til at få hende op om morgenen og så hun får lidt at spise, men ellers er hun overladt til sig selv resten af dagen men ikke uden trækkerier, fordi der ikke er sat navn på sygdommen endnu efter et år, så er hun selv ydelses pligtig, også dagpengene falder bort, det siger loven. Sådan er det hele vejen igennem, det er en kamp uden lige med systemet, og har du en syg kone og skal klare det hele, og med en fyreseddel svævende over hovedet. Og hele din tilværelse, som du har kæmpet for gennem det meste af dit liv bare går i sænk.”

(Henning, Østjylland)

Se eller hør mere fra dem det drejer sig om her: SF-podcast og video

Jeg vender snart tilbage her på bloggen med flere af mine egne kommentarer – jeg synes bare I skulle læse det, for de her historier viser et helt andet billede af Danmark, end det som Anders Fogh gerne vil vise frem.

Regeringens skattelettelser til de rige, er en hån mod mennesker med den slags oplevelser. Der er massivt brug for et løft i den danske velfærd og massivt brug for, at mennesker oplever sig værdigt behandlet - uanset om de selv har brug for hjælp, eller er dem, som skal give hjælp til andre.

Villy-