Folkeafstemning - ja eller nej

Jeg forstå simpelthen ikke at Socialdemokraterne ikke har ønsket at kæmpe for en folkeafstemning.

Jeg finder det faktisk helt uforståeligt. At S-ledelsen ikke har været med til at bane vejen for en folkeafstemning om EU-traktaten og efterlyser større samling og større mod, havde været gavnligt for både interessen for EU's reelle betydning og for dansk demokrati, hvis Socialdemokraterne, Radikale og regeringspartierne havde haft modet til at inddrage den danske befolkning.

Sidste år skulle der have været en afstemning, men i år skal der ikke.

Men det skal vel ikke være Frankrigs eller Hollands befolkninger som afgør om vi har folkeafstemninger om væsentlige politiske ændringer. Så er indholdet af traktaten blevet ændret, javel. Men der er stadig afgørelser, der med Lissabon-traktaten går fra enstemmighed til kvalificeret flertal. De forskydninger bør danskerne naturligvis også have mulighed for at markere en holdning til.

Jeg mener at man grundlæggende svækker opbakningen til et europæisk projekt, hvis EU skal være et elitært projekt som kun professionelle kan forholde sig til, når Grundloven ikke gør det tvingende nødvendigt at spørge befolkningen. Men det er med til at gøre EU mere fjernt end nødvendigt.

Så man må spørge: Hvad er det ved EU-traktaten der gør at befolkningen ikke skal spørges? Jeg tror mange mennesker tænker, at der må være fejet noget ind under gulvtæppet. Der synes jeg vi som politikere har pligt til at gå den anden vej.

SF vil gerne ende med at kunne anbefale et "ja" men vi har ikke besluttet os endnu. Det gør vi til februar. Men jeg synes ikke man skal være bange for sin befolkning.

Jeg oplever tværtimod at et flertal af danskerne er optaget af at blive spurgt - og samtidig faktisk er positive og godt kan se behovet for en ny traktat for et meget større EU. Det er derfor en mærkelig og for mig helt uforståelig alliance Socialdemokraterne laver, når de nu står sammen med borgerlige og bureaukrater om nogle juridiske spidsfindigheder, i stedet for at se det her som en reel politisk diskussion som naturligt har borgerne som centrum.

Det havde efter min opfattelse været gavnligt med større sammenhold i oppositionen i spørgsmålet om en folkeafstemning, så vi samlet kunne have sat Fogh-regeringen under pres.

Villy-