Villy på AAU-TV

Om denne blog

  • Her kan du læse mine holdninger til og overvejelser om - især - politik. Jeg skriver løbende - og vil prøve at fatte mig i korthed - om alt fra den danske velfærds omsorg for de ældre og vores børns skole til verdens klimaproblemer og fra spillet på Christiansborg til krigen i Irak. Jeg vil også bestræbe mig på at samle op med svar på de kommentarer jeg får på bloggen.

    Blog kodeks

Pressemeddelser fra Villy Søvndal

regler

« Hizb-ut-Tahrir II | Main | Hizb-ut-Tahrir IV »

February 21, 2008

Hizb-ut-Tahrir III

I årevis har SF kæmpet for bedre integration. I årevis har vi imødegået den tone, der har været i debatten som har hetzet danskere med anden etnisk baggrund. I årevis har vi arbejdet for en bedre socialpolitik. Der kan ikke være nogen i det her land der er i tvivl om, hvor SF står når det kommer til humanisme, til anstændighed og til ønsket om succesfuld integration.

Men nu er de gode viljer som bekendt ikke nok.

Der er yderligtgående kræfter i Danmark – som f.eks Hizb-ut-Tahrir – som er uden for terapeutisk rækkevidde. De har truffet et bevidst valg – imod demokrati. Imod kvindens ligestilling. Imod moderne frihedsrettigheder.

Og for et forældet, menneskefjendsk verdenssyn.

Min bekymring – (en bekymring som jeg tror jeg deler med tusindvis af danskere, både de pæredanske og rigtig mange med muslimsk baggrund) – er at disse kræfter skal få indflydelse på de unge rodløse med anden etnisk baggrund, som er droppet ud af deres uddannelser og hvor forældrene har sluppet grebet for længe siden.

Min bekymring er, at hvad der nok er forældre og unges ansvar, er blevet så uafviselige samfundsmæssigt problemer, at vi må have modet til at adressere dem.

Der er så mange indvandrere og andengenerationsdanskere som klarer sig fantastisk i det her samfund. Der er så mange, som har kæmpet en sej kamp, for at give deres børn en bedre chance end de selv havde mulighed for. Mennesker som har gjort alt det rigtige. Men alligevel ender med at blive behandlet som andenrangsborgere.

Min bekymring er, at tosser – som dem fra Hizb-ut-Tahrir – skal ødelægge det for alle dem der demokratisk og frisindet går åbent og ærligt ind i samfundet. Som deltager aktivt i foreningslivet og kæmper for en bedre hverdag for deres børn.

Og min dybe bekymring er, at f.eks Hizb-ut-Tahrir skal fiske i rørte vande blandt de desværre alt for mange marginaliserede og utilpassede unge med anden etnisk baggrund.

Jeg skrev i går her på bloggen – og jeg vil gerne gentage det: ”Der ER diskrimination i Danmark mod mennesker med anden etnisk baggrund! Der ER forskelsbehandling. Der ER uretfærdigheder, der rammer etniske minoriteter. Og der ER en generaliserende og nedladende debatform, som særligt rammer muslimer. Og der er starthjælpen, som diskriminerer økonomisk og socialt.

Er det så i orden? Nej – gu’ er det ej. Men det er et vilkår som vi må arbejde politisk og demokratisk på at ændre. Ligesom diskrimination af kvinder. Ligesom uretfærdigheder overfor folk, der kommer i klemme i systemet. Ligesom vi skal ændre diskriminationen mod ældre.”

At man skal træde varsomt i diskussionen er jeg selv blevet gjort opmærksom på i løbet af dagen, fordi mit indlæg i går kunne læses som en appel til ALLE muslimer. Det var ikke meningen. For det behøver jeg selvsagt ikke – kun en appel til dem (forhåbentlig en rigtig lille gruppe), der føler sig tiltrukket af Hizb-ut-Tahrir eller bare tror at svaret er at fortrække ind i et parallelsamfund eller være stærk i troen: For det løser ikke problemerne.

Jeg har en dyb, dyb bekymring over den retning vores samfund tager i de her år. En bekymring som de mange, mange mails og blog-indlæg er udtryk for. Fogh og Pia K. har haft magten i 7 år og vi har flere uroligheder i Danmark end jeg kan huske – Ungdomshuset, Christiania, den seneste uges brande osv.

Helt almindelige mennesker – uanset deres baggrund – bliver dermed ofre for nogle eskalerende problemer. Nogle gange skriver jeg om sociale problemer, nogle gange om klimaproblemer, eller om kommunernes økonomiske problemer. I disse dage adresserer jeg de problemer vi oplever med integrationen – og mangel på samme. Som jeg har forstået medierne har mange med anden etnisk baggrund også fået deres biler brændt af.

Der er altså i virkeligheden to diskussioner – en om demokrati og ytringsfrihed og min og SF’s afstandtagen fra Hizb-ut-Tahrir. Og så er der en debat om fejlslagen integration. De er begge vigtige.

Det er mig magtpåliggende at vi siger det helt klart: Der er ikke brug for antidemokrater i Danmark. Og modsat diktaturstater som Saudi Arabien og Iran, så synes jeg ikke vi skal holde på kræfter som Hizb-ut-Tahrir og andre, der ikke vil friheden. Vi vil gøre hvad vi kan for at deres meninger ikke får et ben til jorden.

Jeg skrev i går at kristne og muslimer skal kunne leve dør om dør. Og det skal de. Og dør om dør med ateister, agnostikere, hinduer osv. Vi skal kunne være her – både med og uden tro. Men vi er forpligtet på demokrati, frihedsrettigheder og ansvar. Det er det fælles vi kan bygge samfundet på. Der er nemlig den finte ved demokrati, at den giver plads til langt det meste – mens (det religiøse) diktatur ikke levner plads til ret meget.

Villy-

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/214617/26352918

Listed below are links to weblogs that reference Hizb-ut-Tahrir III:

Comments

Det er da indlysende at vi har en stor opgave foran os, i forbindelse med at reducere diskriminiationen, og på længere sigt at fjerne den helt, men foreninger som Hizb-ut-Tahrir er ikke en positiv faktor i at opnå dette mål, men er medvirkende til at skabe en endnu større afstand, mellem "parterne". I øvrigt mener jeg, at det fremgår temmeligt tydeligt, i din blog, at henvisningen til at "forsvinde", var entydigt henvendt til Hizb-ut-Tahrir...

Mycket bra!

Om den svenska vänstern vore lika vaken, nykter och verklighetsnära som den danska, skulle man kunna åstadkomma mycket nytta. Istället sitter Mona Sahlin och Lars Ohly och vill ge specialrättigheter till invandrare på bekostnad av svenskar.

Själv har jag alltid röstat på socialdemokraterna, och haft hjärtat till vänster. Men om det inte blir någon skärpning i Sverige, kommer min röst att falla på Sverigedemokraterna nästa val.

Mycket bra!

Om den svenska vänstern vore lika vaken, nykter och verklighetsnära som den danska, skulle man kunna åstadkomma mycket nytta. Istället sitter Mona Sahlin och Lars Ohly och vill ge specialrättigheter till invandrare på bekostnad av svenskar.

Själv har jag alltid röstat på socialdemokraterna, och haft hjärtat till vänster. Men om det inte blir någon skärpning i Sverige, kommer min röst att falla på Sverigedemokraterna nästa val.

Kære Villy
Tak for alle de fremragende indlæg. Der er klar stillingtagen, som jeg er meget enig i, men der er også stof til eftertanke om den retning, udviklingen i samfundet sådan mere generelt har taget.
Jeg er ikke ked af, at min stemme ligger hos SF.

Både min kone og jeg føler os stolte over at have stemt "rigtigt" i flere år! Med de sidste par dages meningsudvekslinger, hvor Villy markerer sig som en stor politiker, bekræftes vores politiske ståsted endnu bedre!
Vi er glade for at bo i Danmark og ønsker at være det resten af livet også

Det virker lidt krampagtigt at Villy Søvndahl og alle andre på venstrefløjen bevidstløst skal messe "men-det-gælder-ikke-alle-muslimer-for-de-fleste-er-ikke-som-dem ... aaaamen, aaa-AAmeeen".

Det er til at brække sig over at høre denne evindelige erklæring, da den konstant forplumrer budskabet og virker som om man ikke mener sin afstandstagen til religiøst vanvid reelt.

Jeg mindes ikke at have hørt NOGEN SOM HELST tage afstand fra muslimer generelt. Så hvad skal den evige messen til for, Villy? Egen mental onani?

Kan du heller ikke finde ud af at tage afstand fra nazismen uden at skulle sylte det ind i at "sådan-er-alle-nazister-ikke". 37.4% af tyskerne var ikke onde, men derfor kan vi andre godt finde ud af at tage afstand fra ideologien uden den evindelige frase.

Og de ømskindede muslimer og venstreorienterede, som klynker fordi de føler sig ramt af at danskere tager afstand fra religiøst vanvid og vold, er måske alligevel NETOP dem, der bør omfattes af ordene!!!

Et rigtig godt indlæg. Klart og tydeligt, godt at vi har Sf og Villy Søvndal her i landet - ellers så det for alvor sort ud.
Hilsen Lena Pille

Kære Villy,

Jeg forstår ikke dit pludselige behov for at benytte den retorik, som indtil nu har kendetegnet pianister. Fint nok, at du melder ud mod ekstremister, men hvorfor bruge nedladende udtryk som "tosser", "åndsformørket idioti", "patetisk ubehjælpsomhed", "grotesk", "vanvittigt"? Ventrefløjen skal helst ikke ende med at stå skulder ved skulder med højrefløjen i grøftegraveriet.

Venlig hilsen, Kirsten M. Øveraas

Kære Villy Søvndal

Jeg har lige læst dit indlæg (III), og jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med dig. Det var lige mine ord. Jeg er selv anden generation indvandrer (jeg er 15 år), og arbejder rigtig hårdt i skolen for at nå til tops og få gode karakterer. Alligevel, oplever jeg forskelsbehandling fra mine lærere i min hverdag, og dette gør mig trist. At nogle stupide og umoralske mennesker fra Hizb-Ut-Tahrir ikke kan acceptere dette samfunds struktur, og endda udøver vold, ødelægger det for de andre, der arbejder rigtig hårdt for at være aktive og nå til tops i dette samfund. Men det er (som du siger), ikke kun Hizb-Ut-Tahrirs skyld, det er også regeringens.

Det er dejligt, at der endelig er nogen der siger de præcise, rigtige og eksakte ord.

Mvh

Eva

Jeg kan kun opfordre til at læse dette indlæg!:
http://blog.tv2.dk/doqtawotka/entry203536.html

Flot gået Villy

Det er selvfølgeligt rigtige tanker du Villy Søvndal giver udtryk for, og det skal du have ros for.

Men er sandheden ikke, at den skærpede retorik også skal ses i lyset af NA's chancer for at overleve ved næste valg?

Hvis NA overlever, vil det være fordi de har tiltrukket en del utilfredse borgerlige midtervælgere. Vælgere der, hvis NA ikke eksisterede, ville være gået til RV eller måske SD.

Ved nu at skrue op for retorikken optager du, Vlly Søvndal, medieplads fra Naser Kader i hans eneste politiske styrkefelt.

Ingen opmærksomhed til Kader på hans klart stærkeste policyfelt => Nul vælgere til NA ved valget => Ingen mellemstation, der kan opsamle utilfredse vælgere ved næste valg, og som vil betyde 4 år mere for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Smukt gennemtænkt og udført af dig Villy.

Du får fra mig 6 ud af 6 stjerner for politiske strategisk tænkning og 5 ud af 6 for det kunstneriske udtryk.

Jeg må også gratulerer Villy for taktisk kløgt, eftersom udmeldingen i høj grad fjerner rampelyset fra Pia Kjærsgaard og Naser Khader, og dels slår fast at der er forskel på muslimer. Når nogle af Villys egne partifæller åbenbart har læst Villys indlæg som fanden læser bibelen må man bare ryste på hovedet.
Men lad os slå fast at kernen i problemet er 80ernes og 90ernes vanvittige indvandringsbølge fra muslimske lande med en politisk og agressiv religion islam, og derfor ser vi da også imamer hånd i hånd med Hizb-ut-tahrir til en demonstration. De såkaldte moderate muslimer mangler at vise at islam hører til i et vestligt demokrati. Jeg glæder mig til den dag almindelige muslimer i læserbreve og på nettet giver udtryk for en anden holdning til bl.a. tørklæder og ikke-muslimer end den islam indtil nu er kendetegnet ved verden over. Det er desværre som om at islamisk trossamfund med dets "to tunger" politik er det tætteste vi kommer en moderat islam.

Villy, nu hører jeg normalt ikke til blandt en af dine største, men når Lene Espersen angriber dig for at være utroværdig, så må man sige fra.

Hun går jo ikke engang selv ind for uindskrænket ytringsfrihed.

"Espersen giver køb på Jonni H.'s ytringsfrihed":
http://www.bt.dk/article/20070418/POLITIK/704180331/1828

"Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret"
http://www.banekredsen.dk/nyheder/andre/styrelser/2006/01070406.htm

Hej Villy,

Tak for et væsentligt bedre blog-indlæg idag end de seneste par dage. Jeg er ikke enig i de af kommentarerne som brokker sig over at du understreger, at det ikke er alle muslimer du skrev til igår. Jeg synes netop det er vigtigt, at formulere sig så præcist som muligt, så det hele ikke ender i den sædvanlige gang palaver om civilisationernes kamp. Den kære Huntington skrev helt klart ikke forgæves om sine ideer om en forestående civilisationernes kamp; der er masser af mennesker der har taget denne ide til sig. Men jeg ser ingen grund til at vi borgere i Danmark behøver medvirke til at hans mørkemands-teorier opfylder sig selv ved at føre en civilisationernes kamp.

Hej Vill.
Jeg troede ikke at jeg nogensinde kunne blive enig med en socialist.
Men siden du tog over i SF, er min holdning ændret overfor SF. Jeg er en (ultra) værdigkonservativ person, som prøver at holde på de div værdier, som det danske samfund har bygget op igennem efterhånden mange år. nok mest de sidste 100 år. Vistnok takket været en socialistisk modvægt..
Du taler et rent sprog, som er til at forstå for enhver. ingen krypteringer. Rigtigt godt klaret.
Tak for din klare udmelding i en lidt til tider dystre tid.
Og fortsæt med at sørge for at regeringen kan holde varmen, så du kan sige til dem."Go Ahead, Make My Day"

Det er helt fortjent at du i dag får en krammer i Jyllandspestens leder, og Anders F. Rasmussen er jo også helt enig med dig, men kan bare ikke udtale sig så bramfrit som statsminister. Fine venner du har fået dig dér. Til lykke med det.

UD, med ammestue sjocialisme. Ind, med praktiske sjocialisme.

nul tolerance overfor de mørkemænd og Imamer der ønsker at indføre et kalifatet og sharia indført i danmark.

Nej det må nu være slut med denne ammestue sjocialisme der i misforstået godhed vedbliver med at række hånden ud til grupper som Hizb-ut-Tahrir, der spytter på vores sjocialistiske værdier.
Tiden er kommet til praktisk sjocialisme hvor vi søger tilbage til vores sjocalistiske rod.

Kampen mod klasse samfundet, er her en tid hvor vi oplever stadigt øget ulighed i vores samfund,Dette og kampen for det bæredygtigte samfund der lever i økologisk harmoni med vores natur . er SF primære beretteigelse som sjocialistisk parti.

Ganske som vi aktivt vedholdende bekæmper nazismen og forkaster den for den vederstykkelighed som nazismen er så er Hizb-ut-Tahrir ganske den samme ukrut der helle ikke skal få lov søge rod i vores samfund, dette ugræs skal luges væk ganske vedholdende,slut med den halal hippi ammestue sjocialisme, der forsvare grupper som Hizb-ut-Tahrir med begrundelser som dårlig ingegration mm. integration kræver vilje, til integration hos dem der skal integreres i det danske samfund.

Hvordan kan det være rimeligt og fair at love der er lavet til at forhindre tvagns ægteskaber, og kvinde undertrykkelse undertrykker ærlige danske borgeres berettede ønske om at bo sammen med den ægtefælle som de elsker ægte og gengældt.
http://nordjyske.dk/Nyheder/indland.aspx?ctrl=10&data=2%2c2674557%2c5%2c4

Danmarks udlænningelov rammer skævt og urimeligt og unfair.
Som loven er skruet sammen så forhindres de rigtige invandre fra at flytter til Danmark, mens vi holder på mørkemænd og Hizb-ut-Tahrir. jeg kender rigtigt mange velintegredede unge muslimer der knokler hårdt ærligt og er hæderlige borgere som jeg er stolte at der er en del af vores land.

Jeg er 32 år gammel og fik stemmeret tre uger før det folketingsvalg hvor samtlige medier mente at Uffe Ællebællemand ville molestrere venstrefløjen totalt. Min familie er gammelsocialdemokrater, med rødder i DSU og den socialdemokratiske bevægelse så langt tilbage den næsten har eksisteret. Og så tillod jeg mig, vanvittige menneske som de alle sammen mente jeg måtte være, at sige at jeg ikke kunne se mig selv i spejlet hvis jeg stemte på liste A. Jeg har konsekvent sat mit kryds ud for SF lige siden, men jeg indrømmer at jeg efterhånden var ved at begynde at tvivle på om der var NOGEN form for realistisk tænkning tilbage blandt SF's politiske ledelse. Da du tog over, Villy, var jeg først lidt usikker på hvad det ville betyde for partiet. Men kors hvor har du dog sat min tvivl i skammekrogen. Disse meget klare udmeldinger er lige præcist hvad jeg har håbet på at høre fra NOGEN SOM HELST på venstrefløjen i mange år. En klar afstandstagen fra de idioter der ødelægger enhver mulighed for fornuftig integration.

Og med hensyn til integration...tillad mig at citere et familiemedlem der har 30 års erfaring indenfor flygtningesektoren at trække på:

"Danmark har ikke en integrationspolitik. Danmark har aldrig HAFT en integrationspolitik. Danmark har derimod en assimilationspolitik, der i realiteten betyder at hvis ikke lille Hassan hedder Hansen, spiser flæskesteg og frikadeller og synger højlydt med på 'Kong Christian' femten minutter efter han er kommet ind i landet, så er han rubriceret som 'skide perker'.'

Integration må og skal være en gensidig affære, men i årevis har man hørt apologisterne hyle om, at det hele var Danskernes skyld fordi de ikke gav indvandrere og flygtninge en reel chance, og Pianisterne har skrålet lige så højt om manglen på vilje til integration fra indvandrernes side.

Nu får man endelig klar tale. Tusind tak for det, Villy...det er godt at se at nogen på Borgen har fattet pointen...at der er nødt til at være to sider om integration, og at organisationer som Hisb-ut-Tahrir KUN er en klods om benet i den sammenhæng.

Fortsæt for gudernes skyld med at sige tingene ligeud. Det gode mundheld om at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade er desværre blevet begravet i årtiers kancelist-snak hos de fleste politiske partier. Fedt at se du i det mindste ikke har glemt hvordan man taler klart og tydeligt dansk.

Jeg har med stor undren hørt og læst dine seneste udtalelser om hizb ut-tahrir. Jeg har ikke sympati for foreningen eller for andre antidemokratiske kræfter, og jeg ville gerne høre mange flere røster i offentligheden, der anfægter deres synspunkter. Men det er vel nok forstemmende, at du som SFs formand bidrager til hylekoret med udtalelser om, at de må forlade landet, hvis de ikke bifalder demokratiske værdier.

Om demokratiet også gælder for antidemokraten, er jo en gammel diskussion. Jeg er af den mening, at et demokrati er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og at man har lov at sætte spørgsmålstegn ved styreformen - at det netop er det, der adskiller demokratiet fra totalitære styreformer. Jeg anerkender, at vi har bestemmelser i straffeloven, der sætter grænser ikke alene for handlinger, men også for ytringer. Formanden for hizb ut-tahrir er jo blevet dømt, og det har jeg ingen problemer med. Og i og for sig heller ikke med, at man lægger op til principiel diskussion om, hvad der bør være strafbart.

Men med din retorik er vi i en hel anden boldgade, nu er der nogen, der skal rejse, fordi de er gået over din grænse. Er det politikernes subjektive holdninger til bestemte folk eller grupperinger, der skal bestemme, hvem der har lov at være dansker? Usikre unge, der i forvejen føler sig trængt og har vanskeligt ved at få livet til at fungere her, kan ikke undlade at afkode dit budskab sådan, at deres ret til ophold her til enhver tid kan drages i tvivl af en gammeldansker. Lur mig om foreningen ikke får mange nye medlemmer de næste uger.

Jeg er ligesom dig led og ked af karrikaturkrise i dårligt replay. Men hvorfor dog bidrage til, at fronterne trækkes skarpere op? Lad andre med mindre skarpe analytiske evner om at lefle for vælgernes subtile følelser og hold fast i de saglige argumenter og en nuanceret social analyse, som du plejer at kunne levere.

Forstemmende Villy,

Hej Villy Søvndal

Jeg er fuldstændig enig med dig. Det er ærgeligt, at alt det til sidst ender med at gå ud over de muslimer der virkelig kæmper, for at nå til tops i dette samfund.

Men men, der er dog én ting jeg under mig over al denne postyr.
- Hvorfor er det, at befolkningen, folketinget og medierne altid skal fremstille det værre end det er når det kommer til udlændinge, indvandre og muslimer? Jeg synes da ikke at I snakkede så meget om ansvar, demokrati og ytringsfrihed, da ungdomshusets tilhængede hærgede Nørrebro og forvandlede stedet til Gaza-striben. Derfor lige præcis på det punkt føler jeg at bl.a. du og andre er en smule dobbelmoralske, fordi når det kommer til alt, så er Danmark med til at gørre det værre, specielt når det kommer til muslimer.

Mvh

Ruzh Allahdadi

hej villy.
det er da rart,at der for en gang skyld,er en fra venstre fløjen der vil sige det os alm. mensker går og tænker.det er bare utroligt at man skal ud på fløjene for at der er nogen tør sige tingne lige ud,tak villy.

ps:når det er sagt,er jeg bestemt ikke tilhænger af socialismen.

Hej Villy

Lige et par ord fra min mand og jeg, der har stemt SF siden vores ungdom. Vi måtte fatte pennen nu og dermed vise, at vi er en del af SF’s fasttømrede bagland, og at vi dybt respekterer både det mod og den menneskelighed du altid har vist, Villy. Især de sidste dage ved at sætte uretfærdigheder, diskrimination og religiøs fanatisme på den offentlige dagsorden – heldigvis på en ganske ny måde.

Vi opfatter debatten, du har lagt op til, som omhandlende forsvar for alle - uanset køn, etnicitet og alder, formodentligt mærkesager for alle SF’ere. Det "nye" består i klart at sige fra overfor antidemokratiske organisationer/personer – men også en opfordring til at bortkaste gamle forforståelser om mennesker med anden etnicitet end dansk.

Forforståelser…..
Med det rammer du vore hjerter, da vores familie gennem det sidste årti har udviklet sig til en familie med familiemedlemmer omfattende adskillige nationaliteter. Mon ikke mange familier "ser" således ud i dag, i denne verden hvor afstande "fysisk" mellem lande er blevet meget mere overkommelig, og hvor nye medier indgår som en del af hverdagen?

Som familie har vi oplevet, at det kendskab, vi har fået til en anden kultur, især gennem vores svigersøn, har været og er en stor positiv oplevelse og berigende for hele familien. Det er med glæde, at vi noterer os at han klarer sig rigtigt godt her i Danmark, at han er en elskelig svigersøn, at han er en god partner for vores datter og utrolig god far for sine børn. Men vi husker også stadig de mange søvnløse nætter, vi havde som forældre år tilbage, da vores datter overvejede at flytte til et fjerntliggende og for os på det tidspunkt fremmed land, fordi det nærmest var umuligt, at han kunne komme til Danmark. Vi husker også de gange, vi har gået ved vores svigersøns side og oplevet den intolerance og uvidenhed enkelte forbipasserende gav udtryk for. En meget ubehagelig oplevelse, vi som "indfødte" danskere aldrig har oplevet på egen krop. Gennem dette har vi fået fornemmelse for den diskrimination, mange oplever, når man ikke lige lever op til de ekstremistiske sandhedsværdier, der i uhyggelig grad har fået lov til at boltre sig i dét, vi alle tror og håber, er et åbent og tolerante samfund.

Antidemokratiske organisationer/personer
Vi ønsker at have friheden til at være åbne overfor andre kulturer og religioner og derigennem udvide vores kendskab og forståelse for den verden, vi lever i, men også derigennem at udvikle vores egen kultur og eventuelt blive påmindet om "ting", vi måtte have glemt undervejs i det "hurtige" samfund, vi i dag lever i. Hvordan skulle alt det kunne lade sig gøre uden ytringsfrihed og demokrati?

At vælge sine kampe med omhu har altid været dit våbenmærke.

Tak for kampen, Villy!

But why shouldn't they take over your beautiful nation? After all, it's your very own socialist programs which are paying them to have ten kids each wife. When they eventually run things, you'll keep paying...only you'll call it "jizya".

Hej Villy,

Efter at have set 'Aftenshowet' 21/2, hvor du talte om 'danske grundværdier' og læst dine indlæg; I, II og III har jeg en idé om, at du prøver at overhale Pia K og Helle TS indenom. Er det helt forkert?

/Hans-Henrik

Kære Villy, tak for dine indlæg. Jeg mener at du er uhæderligt og skamløs når du ikke fortæller sandheden om hisb tahrir. Jeg har skrvet om gruppen da jeg læste på universitetet og faktum er, at gruppen IKKE arbejder for at oprette en Kalifatstat i den vestlige verden, dvs. Danmark. Deres mål er at vælte de despotiske og rædselsfulde regimer i den muslimkse verden. Det er det, det går ud på. Politiker heriblandt dig Villy gentager ofte at organisationen vil have sharia i DK, dette er usandt og der bør du opretteholde dine principper og det er blandt andet troværdighed. Den har du desværre mistet, muligvis i dit raseri hvor frådene gjorde dig blind. Kritik er godt, men sandfærdighed er desværre en dyd for politikere. MVH P.Hansen

Bra inlägg om Hizb-ut-Tahrir (1, 2 och 3), det finns ingen anledning att ha nåt misskund med organisationer som vill omstörta det demokratiska samhälle som arbetarklassen offrat blod för. Det är naturligtvis långt ifrån färdigt men totalitära odemokratiska krafter finns det ingen anledning att ha överseende med.

I ett demokratiskt samhälle kan det inte finnas plats för av Gud orubbliga ”sanningar” som inte skall kunna ifråga sättas.

Om vanligt folk, oberoende av trosuppfattningar, skall kunna se nåt ljus och hopp för framtiden går det inte att vika för odemokratiska krafter. Demokratin är det enda hopp vi har för en bättre framtid.


Jag postade en länk och några klipp från JP artikeln på svenska Dagens Industris forum, det tog inte mer 15 minuter innan jag var avstängd och inlägget raderat. :-)

Det er dit nej tak til kultur relativisme som jeg er mest glad for. Tak, fordi du endelig siger at alt ikke er relativt, er der er værdier som vi ikke kan give køb på. Det får du sagt klarest i denne bemærkning.

"Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker."

Det er dette nej tak til total kultur relativisme, som har været tilstængt i den danske venstre fløj.

Kære Villy du har bekræfet dit had til os muslimer. At falde så langt ned som politikere viser hvor principløse SF er. Det er ok at invadere Irak og Afghanistan fordi demokratiet skal påtvinges ned over folk. Det er også ok at forhåne kyniske tegninger mod muslimer i ytringsfrihedens navn. Men når muslimer så via en fredelig demonstration viser deres foragt over en islamofobisk regering, så kommer reaktionæren ud på gaden og slynger med overfladiske ord. Der får du bekræfet dit had til os fredelige muslimer der er født i DK og prøver at skabe en tilværelse i dette samfund. Afslutningsvis er det velkendt og et faktum at vi muslimer kender til Hizb tahrir og vi ved at deres politiske arbejde har et mål, som er Kalifatet i den muslimske verden. Ud fra dine udtalelser og mediernens fordrejninger lyder det til at du også er hoppet på den Goebbelske løgn, at HT ønsker et kalifat i DK, sikke en overfladiskhed som kommer fra en politiker. Men de muslimer der stemte på dig det seneste valg, og der var mange, har heldigvis fået bekræftet at du prøver at overgå Pia Kjærsgaard i dit had til muslimer. Men jeg takker for din ærlig udmeldning om os muslimer. Jeg tror dog, at dit had til muslimer vil blive anvendt og brugt imod SF når SF stiller op igen til enhver form for valg, da vil mange muslimer ikke sættte et kryds på SF. HT og andre organisationer herunder Islamisk trossamfund er og vil altid være vores brødre og søstre. Det vil du måske aldrig kunne forstå, men sådan er virkeligheden.

Jeg har hatt gleden av å arbeide i København de siste 2 år og har fulgt relativt godt med i dansk poiltikk. Gleden over at du som en markant politiker på venstresiden så tydelig men samtidig nyansert og saklig tar til motmæle mot de ekstreme antidemokratiske krefter blant innvandrede muslimer er stor. Jeg mener altså at det var på høy tid. Samtidig vil jeg give deg ros for at du også meget klart nyanserer billedet og gør det fullstendig klart at dette kun er tale om et lille mindretall. Ditt udspill betyder ikke at du tilkennegir nogen generell modstand mod innvandrere eller muslimer, men simpelthen at du tager klar afstand til antidemokratiske holdninger der ønsker at undegrave de mest sentrale værdier der preger vores skandinaviske demokrati. Jeg vil rose dig for dette udspill og håber samtidigt at der vil blive muligt å diskutere dette sakligt i tiden fremover. Dette udspill mener jeg bestemt vil bidrage til at at DF ikke vil kunne profittere på sin unyancerede modstand mod innvandring.

Hej Villy igen-igen
Endnu et glimrende indlæg ! Tillad mig at citere :
Først SF som jordens salt :
”I årevis har SF kæmpet … (bla, bla, bla – hørt det før (i går) – bla, bla, bla …For det løser ikke problemerne.”
Her er OnkelMorfar virkelig bekymret :
”Jeg har en dyb, dyb bekymring over den retning vores samfund tager i de her år. En bekymring som de mange, mange mails og blog-indlæg er udtryk for. Fogh og Pia K. har haft magten i 7 år og vi har flere uroligheder i Danmark end jeg kan huske – Ungdomshuset, Christiania, den seneste uges brande osv.”
Ungdomshuset ??? Var det Fogh og Pia ??? Jeg troede det var noget med at de unge ikke passede det og i øvrigt heller ikke betalte for lys og varme i årevis !!! Og Christiania ??? Er det også Fogh og Pia der har lavet det ?? Eller er det noget med en flok mennesker der har stjålet land ? Og lavet en narkocentral med venstrefløjens fulde støtte ?? Og brandene i gaderne ?? Hvad har 12 årige an-dengenerationsdanskere hvis forældre ikke kan styre dem med Fogh og Pia at gøre ?? Den glæder jeg mig til, så start du bare klichekanonen igen ! Nå, der er jo ikke noget som fakta der kan ødelæg-ge en go’ socialistisk debat !
Så er vi en af folket :
”Helt almindelige mennesker – uanset deres baggrund – bliver dermed ofre… (bla, bla, bla – hørt det før (i går) – bla, bla, bla … – mens (det religiøse) diktatur ikke levner plads til ret meget.”
Bravo Villy – business as usual !

Nu er jeg muligvis en af de få, der kan huske hvordan, det så ud omkring skiftet mellem 70'erne og 80'erne.
Der var ingen frygt for bombeangreb i S-togene, allerhøjst for en kapring på flyet til Mallorca.
Til gengæld var der en hvad-skal-vi-kalde-det manglende forståelse for "tyrkerkonerne" i deres frakker og tørklæder.
Hvad skulle det dog til for?
Der var generelt set ikke mange problemer med vores indvandrere, men der var nogle meget standhaftige modstandere alligevel.
Prøv bare at genkalde Mogens Glistrup's retorik fra dengang.
"Vi skal da ikke smide de fremmede ud, de skal slet ikke ind!"
Vi havde faktisk en slags fornuftig sameksistens dengang, omend nogle "udefrakommende" forsøgte at ødelægge den, fordi disse nye "indkomne", var mere "inde" end de selv var.
Dermed vil jeg faktisk bare frem til, at vi har levet i fred (vi kan godt).
Og det gælder begge sider lige meget.

Thomsen!
Der var ikke problemer tidligere fordi der kun var nogle få tusinder. Glistrup så hvordan tingene udviklede sig og advarede om konsekvenserne. Konsekvenserne bliver tydeligere dag for dag...

Good job Mr. Sovndal!

Thank you for seeing and speaking the truth. Please keep rallying the Left and the Socialists. The Right will be behind you.

Sharia will destroy Europe and kill socialism and enslave your great grandchildren.

absurd thought -
God of the Universe says
ignore reality

Jihad is not happening
human rights not in DANGER


absurd thought -
God of the Universe says
Islam is Left wing

ALL theocracies are
rulers determine God's law


absurd thought -
God of the Universe says
Islam is liberal

it promotes human rights
that includes gays and women


http://www.apostatesofislam.com/

http://www.thereligionofpeace.com/

http://absurdthoughtsaboutgod.blogspot.com/

:)
.

Takk til Villy for å forsvare en demokratisk sosialistisk posisjon. Et konsekvent forsvar for undertrykte krever et universalistisk utgangspunkt, som forsvarer rettighetene til alle individer basert på f.eks. den europeiske menneskerettskonvensjonen. Med dette utgangspunktet må man ta skarpt avstand fra alle totalitære og undertrykkende ideologier. Det er riktig å forsvare urimelig behandling og diskriminering av innvandrere. Men det er like viktig å kritisere skarpt ideologier som forsvarer systematisk kvinneundertrykking, omskjæring av småjenter, nektelse av kvinner å ta utdannelse, tvangsekteskap etc. Ytringsfriheten og retten til å kritisere religion har historisk vært og vil også fremover være avgjørende for å kunne stanse systematisk undertrykking. At man begrunner sin undertrykking med religiøs tilhørighet (enten det er Islam eller Kristendom eller andre religioner) kan ikke gi den en særlig beskyttelse mot offentlig kritikk og diskusjon. En etisk begrunnet demokratisk sosialisme er derfor forpliktet til en tydelig kritikk av muslimske fundamentalistiske retninger. Det er en kjent sak at undertrykte selv kan være de verste undertrykkere. At muslimer i mange sammenhenger kan være utsatt for diskriminering kan derfor aldri bli en begrunnelse for å forsvare muslimers rett til selv å undertrykke. Villy - fortsett et universalistisk prosjekt for å forsvare rettighetene til alle grupper og individer som er undertrykte!

Kære Villy

Jamen for det første mange tak fordi du endelig har givet dine holdninger om Hizb-ut-tahrir til kende, selvom vi dog godt kendte til dem i forvejen, men det gjorde alle jo ikke. Så lad os nu se hvor mange muslimske stemmer du får ved et valg der skulle vedrøre SF.

Det er ret sjovt at demokratiet alene gælder for nogen og ikke alle. Det er igen ret sjovt at ytringsfrihen alene er gældende for de personer der har samme holdninger som du har, og ikke for dem der ikke går inden for demokratiet. Igen synes jeg det er ret underligt at en mennesket ikke kan får lov til at bestemme og det vil leve under et demokrati eller ej. Hvorfor skal mennesker som dig, forsøge gang på gang at påtvinge andre noget de rent faktisk ikke synes om..?

Men vigtigst af alt i dine indlægge er at du giver forkert information.! Hizb-ut.tahrir har aldrig haft til formål at indføre Sharia i Danmark, helt ærlig vil du nu ikke være sød at overveje dette intellektuelt..? hvorfor skulle vi muslimer indfør sharia i lille Danmark, når vi har en masse lande der rent faktisk besidder en befolkning med islamisk baggrund.

sidst men ikke mindst, har Hizb-ut-tahrir aldrig tyet til vold, Dets arbejde er alene politisk ligeså vel som SF og andre politiske partier. Læs nu heller fra kilden selv og find ud af hvad Hizb-ut-tahrir egentlig vil istedet for at du bare skriver løgne om partiet.

Så snart Hizb-ut-tahrir bliver forbudt vil i overtræde jeres egn lovgivning omkring ytringsfriheden.


hilsen antidemokraten

Hej Villy
Jeg var lige ved at melde mig ind i SF, men så kom jeg til at se en debat på TV hvor du udtyrkte fuld enighed med Pia, Helle og de andre om at Hizb-ut-tahrir skulle forbydes!
Er det nu ikke lige at stramme den en tand for meget? Hvad så med ytringsfriheden? Gælder den kun for "ægte" danskere?
Jeg synes at de stakkels idioter da skal have lov til at rende rundt i gaderne og gøre sig selv til grin. Nøjagitg ligesom naizisterne og Moses gør det. Men de skal måske osse forbydes?
Enten har man ytringsfrihed eller osse har man det ikke, men det er vi åbenbart ikke enige om.
Det kan være at du nu vil argumentere "jamen de opfordrer til vold mod os "ægte" danskere". Og hvad så? Det vil de jo gøre alligevel, bare i det skjulte. Hizb-ut-tahrir vil da stadig eksistere, lige meget hvor meget de bliver forbudt. Kriminalitet forsvinder jo heller ikke selvom den er forbudt og strafbar. Så hvad får vi egentlig ud af at forbyde den forening?

PS: Det var et rigtigt dårligt argument det med kriminaliteten, glem det! Det var noget der fjøj ud af mine taster. Selvfølgelig skal kriminalitet være forbudt, så lad være med at drage omvendte konklusioner på det.

"Antidemokraten" - ja, tydeligere kan det vel ikke siges ! Iøvrigt tager du fejl, Sumaya, du KAN selv bestemme om du vil leve i et demokrati ! "I", Sumaya, ikke "under" ! Du vil gerne "lide under" et middelalderligt, religiøst vanvittigt diktatur - vi vil gerne "leve i" et demokrati ! Men du KAN selv bestemme - virkelig, Sumaya, du kan ! Hvis du hellere vil "leve under" er du så meget velkommen til at forlade landet at du slet ikke kan forestille dig det !! Du ville samtidig gøre rigtig mange mennesker glade ! Men det gør du ikke, vel Sumaya ? Hellere agitere indefra, ikke - så kan man jo også nyde alle de fordele man agiterer imod MENS man agiterer.
M.h.t. hvorvidt Villy lyver : "Partiet sigter ligeledes efter at retlede menneskeheden, og at lede ummah i kamp mod kufr, dens systemer og tanker, indtil Islam omfatter hele kloden." Citatet er taget ordret fra tossernes hjemmeside - jo, det er Sumaya, gå selv ind og se efter ! DET kan vist heller ikke siges tydeligere, vel Sumaya ? Jeg tror ikke du kan forestille dig hvor uhyggeligt religiøst vanvid er for moderne mennesker.

Kære Carsten olsen

hvorfor den had overfor folk der ikke tænker som DU gør.? Hvad indebære demokratiet overhovedet..? har du egentlig forstået dette.?? nej næppe, giv mig min frihed til at ytre mig så meget jeg vil om systemet, fordi demokratiet giver mig lov til dette.

Nej jeg kan ikke selv bestemme og jeg vil leve i et demokrati eller i et islamisk styre, fordi der desværre ikke idag findes et eneste land hvor sharia er implementeret til punkt og prikke, så nej min ven jeg kan ikke selv vælge.!
Hvorfor forbinder du religiøsitete med diktatur..? nå ja det er sandelig også rigtigt hvordan kirken i sin tid behandlede jer. Men dette gælder ikke for alle religioner min ven.

Ja Villy lyver ingen tvivl om dette, fordi det citat du har taget fra Hizb-ut-tahrirs hjemmeside gælder når der er etableret et islamisk styre, det er der jo ikke i dag vel?desværre men giv du mig bare et land hvor jeg kan få lov til at blive styret med sharia så skal jeg med glæde rejse herfra, uden overhovedet at sige en lyd. Og lad nu Irak Aghanistan være i fred, om de vil have demokrati eller ej, er ikke Danmarks opgave, de skal nok selv kunne afgøre det. demokrati er ikke godt for alle, dette kan du soørger Irakerne i Irak om. prøv du bare..

hilsen sumaya

En kovending
Villy Søvndal har jo høstet megen støtte til sin kritik af Hizb ut-Tahrir. Det ville se godt ud, hvis han også ville vedstå sig, at der er tale om en kovending; men det vil han ikke.
I P1 Debat konfronterede Ralf Pittelkow ham med dokumentationen: I 2006 kritiserede Søvndal offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, og han gjorde det på al-Jazeera!
Men nej, Villy fastholdt, at der var kontinuitet i hans synspunkter angående islamismen.
Så kom SF's integrationsordfører Astrid Krag i debat om gade- og skolebålene i en senere udgave af samme program og sagde om situationen i 2006, citeret efter hukommelsen, men stort set ordret: "Der var ingen af os, der dengang kunne forestille os det, der nu sker i gaderne."
Det 'vi' dér må vist rimeligvis omfatte Villy. Villy kunne altså i 2006 ikke forestille sig de gadeoptøjer fra islamistiske kredse, vi lige har set; men i dag siger han, at han hele tiden har ment det om dem, han nu siger. I så fald har han nemt kunne forestille sig det, der nu er sket og meget mere.
Det hænger ikke sammen. Den simple kendsgerning er, at partiet har gjort en kovending i spørgsmålet om islamisterne og har opgivet den med, at det er århh så synd for de unge. Det er en god kovending; men det ville se smukkere ud, hvis den var fulgt af en ærlig vedståen sig opgivelsen af det hidtidige standpunkt.
Hvad angår mit eget syn på Hizb ut-Tahrir, så begrundede jeg allerede i sommeren 2007 i Jyllandsposten, at organisationen skal forbydes. Se http://www.brikner.dk/?page_id=94.
Med venlig hilsen
Keld Brikner

@ Villy:

Der ER også diskrimination i Danmark mod mennesker med etnisk dansk baggrund ! Der ER forskelsbehandling. Der ER uretfærdigheder, der rammer etniske danske majoriteter. Og der ER en generaliserende og nedladende debatform, som særligt også rammer etnisk danskere. Og der er alle innitiativerne, der skal give indvandrere uddannelser, arbejde og boliger, og som etniske danskere IKKE kan deltage i, FORDI de er etniske danskere og ikke af anden race eller religiøse oprindelse, og som diskriminerer etnisk danskere økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt.
Det er der. Og det har der været i 30-40 år, men de sidste 7 år har det været ekstremt, der har lovgivning gjort det endnu tydeligere, for at man skulle nå målet: immigration fremfor økonomisk attraktive tilbud om repatriering/udvandring for utilpasselige indvandrere og deres børn og efterkommere !

(Hvor mange muslimske foreninger arbejder i Danmark kun på at hjælpe muslimer ?)
(Hvor mange muslimske forretninger arbejder I Danmark kun på at ansætte muslimer/indvandrer ?)
( - iøvrigt helt i overensstemmelse med islam og koranen - men også IMOD internationale konvensioner ?)

Som VI er forpligtet på demokrati, sådan er DE forpligtet på islam og koranen. Noget af en forskel !


@ Ahmed Hassan:

Er det ok, at muslimer invadere Danmark og andre ateistiske lande, fordi muslimer skal påtvinges ned over folk ?
Er det også ok at forkynde kyniske opskrifter i koranen for muslimer i ytringsfrihedens navn ?
Den Goebbelske løgn er, at muslimer er på flugt fra de muslimske lande (De er i sandhed på erobringstogt hertil !)

Der er en verden til forskel mellem I imperialistiske overtroiske usandhedsdyrkere og os ateistiske besatte danskere.


@ Hans-Henrik:

Islam burde FORBYDES, som den fremstår i koranen og alle muslimske organisationer burde TAGE AFSTAND FRA de skriftsteder i koranen, som er ULOVLIGE ifølge nuværende love og konvensioner, så religionsfrihed og ytringfrihed IKKE MISBRUGES til at opfordre til ULOVLIGHEDER af 1400 gamle krigsliderlige tosser, der troede, at de var guder og profeter og hævet over andre menneskers ve og vel og kunne diktere andres liv og død i al fremtid fremover !


@ sumaya :

Skal du have et helt land styret af sharia til punkt og prikke at udleve sharia i ?
Kan du ikke nøjes med et telt, en dal på et bjerg eller en plet i en ørken langt fra alle andre ?
I muslimer er da også så grådige.
Hvor skev Muhamed Allah i koranen, at det skulle være et land og ikke en ø eller et ørkenhul ? ? ?

"Hvorfor den had overfor folk ?". Mohamed lærte os at hade de vantro muslimer i koranen ! Overalt i den !

Jov min ven, du kan selv vælge, hvor du vil bo og leve, og du kan også vælge at lyve, som din koran giver dig ret og pligt til, og du kan bosætte dig i den Saudiske ørken og praktisere din sharia dér med dine danske sharia venner og glemme alt om stater og lande, for DET KENDTE MOHAMED IKKE til, så det skal der IKKE en hel nation til at praktisere. Okay ?

God rejse, og held og lykke med din sandhed i fremtiden, fred med den og med dit himmelske paradisiske idealiserede sharia liv dér, hvis du tør indfri det ? Så klarer vi Afghanistan og de andre lande, I er flygtet fra for at berige Jer her, hvis DE vil det, mens i hygger Jer med sharia til punkt og prikke i den Saudiske ørken, okay og godbye !

Post a comment

If you have a TypeKey or TypePad account, please Sign In

Villy Søvndal

Podcast: Portræt af Villy Søvndal

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk