Som det vil være de fleste bekendt, så kortsluttede Pia Kjærsgaard debatten ved Folketingets åbning, efter min tale om velfærd.
Egentlig var det meningen at jeg skulle have talt om klimaforandringer, senere på aftenen. På det tidspunkt havde jeg imidlertid fået dokumentation for, at der intet sandt var i Pia Kjærsgaards angreb på SFU, SF og mig. Derfor valgte jeg at svare Pia Kjærsgaard igen.
Det lykkedes dermed Pia Kjærsgaard altså 2 gange med at flytte fokus fra de store udfordringer, vi står overfor.
* * *
Vi har nu set statsministeren i Grønland, statsministeren i FN, statsministeren til klima-frokost og overalt gør statsministeren sig til, som var han Al Gore himself.
Statsministeren opfører sig som klima-debattens Grand Old Man. Og nu er statsministeren så ”klimavært” i New York og pynter sig med lånte fjer. Det synes jeg er liiige tykt nok. For nu at sige det på jysk.
For hvad er virkeligheden? Ja, hvis statsministeren for et øjeblik kunne forlade de skrå brædder og det internationale rampelys og ville gøre sin entre i den danske virkelighed, så forholder det sig således:
-Danmark er én af de største CO2-udledere i verden, målt pr. indbygger.
-Danmarks samlede energiforbrug er vokset under denne regering – efter årtiers konstans.
-Denne regering vil fyre yderligere med kul, men har næsten ikke opført nogen vindmøller
-Antallet af forurenende lastbiler, fly og privatbiler vokser under denne regering – og transportsektoren ER den hurtigst voksende CO2-synder vi har - men regeringens svar er flere motorveje og broer til biltrafik.
Hvis man så TV2-nyhederne i aftes kl. 22 så oplever man vores energiminister stå fuldstændig umælende i fht disse realiteter. Sandheden er, at regeringen har snorksovet i energi- og klimaspørgsmålene.
Prøv lige at tænke over det: De seneste år har Danmark oplevet voldsomme storme og voldsomme regnskyl flere gange. Et utal af danskere har haft deres kældre under vand ikke bare én men flere gange.
Hvorfor investerer vi ikke i at sikre vores land mod ekstremt vejr? De skattelettelser som regeringen er ved at uddele, er allerede ædt op allerede i voksende forsikringspræmier.
Vi har et erhvervsliv som skriger efter klare politiske målsætninger, så de kan indstille deres produktion efter fremtidens klima-mål. Hvorfor sker der ikke noget?
Vi har nogle af verdens førende virksomheder i miljø-teknologi – men de savner politisk opbakning, de savner klare politiske målsætninger, de savner forskning og investeringer.
Statsministeren har smidt Danmarks forspring væk! Hvorfor sker der ikke noget?
Vil regeringen være med til at præmiere de virksomheder som systematisk får nedbragt deres CO2-udslip og reduceret deres energiforbrug?
Hvorfor sidder regeringen på sine hænder i de her spørgsmål?
Svaret er måske, at statsministeren – i sin transformation fra klima-skeptiker til politisk korrekt klimavært i København 2009 – ikke kan tåle berøring med fakta. Der er som bekendt en lang tradition for at benægte fakta i Venstre.
Jeg forstår at statsministeren vil kaste personlig prestige ind i klimaspørgsmålet. Nuvel – jeg udfordrer statsministeren direkte på klimadagsordenen.
For dette er den største af alle udfordringer vi står overfor – og denne regering har forsømmelse på forsømmelse på forsømmelse gennem 6 fuldstændig spildte år.
I virkeligheden er spildte år en underdrivelse. Sandheden er, at det har været decideret kontra-produktive år, hvor regeringen har fremmet det stik modsatte.
Så jeg vil holde Fogh fast på kursskiftet – og presse på for et højere ambitionsniveau. Det ku’ være så godt, hvis vi opførte en vindmøllepark til havs hvert 2. år.
Husk på – en by som Herning kan få strøm et helt år fra bare 4 vindmøller. Vedvarende, ren energi – uden CO2-udslip.
Jeg ved jo at statsministeren er meget optaget af historien. Så det er formentlig derfor at statsministeren nu har blikket stift rettet mod historieskrivningen og hans optræden i fremtidens historiebøger.
Men det er jo uafviseligt: Denne regering har syltet klimaindsatsen i 6 år.
Og nu blæser vinden så den anden vej, og statsministeren har skiftet strategi og vil have historien skrevet om. Fint nok.
Men lad mig så høre om statsministeren vil være med til at vi gør noget seriøst for den kollektive trafik, og dermed nedbringer CO2-udslippet?
Vil statsministeren sikre rigeligt med tog, busser og effektive og pålidelige transportforbindelser til en ordentlig pris?
SF foreslår at bus, metro, S-tog i byerne skal koste en flad 10’er. Vil regeringen være med til det? Så vi får dæmmet op for eksplosionen i transportsektorens CO2-udslip.
Vil regeringen være med til at lave betalingsring om de store byer, så vi mindsker trafikken, CO2-udslippet og forbedrer sundheden og mindsker luftforureningen i vores byer.
Så København faktisk kan fremstå som en reel foregangsby, når vi er værter for klimatopmødet i 2009? Og vil regeringen gå forrest, sådan at det bliver billigere at handle energi- og klimarigtigt?
Det ku’ være så godt, hvis vores forbrugsvaner, vores valg af køleskab eller bil eller hvilke pærer vi propper i vores lamper blev belønnet hvis de var klima- og energirigtige. Vil regeringen være med til det?
Når jeg spørger, så er det fordi der er så svimlende stor forskel på statsministerens ord og på regeringens handlinger. Der er afgrundsdyb forskel på det billede af sig selv, regeringen forsøger at opbygge, og så den virkelighed, der er derude.
Vil regeringen følge Australien og Canada og udfase glødepæren? Må jeg forslå et slogan? Mest lys for pengene. For glødepæren spilder 80 % af dens energi. Vil regeringen være med til en køreplan, som reducerer vores energiforbrug betragteligt ved at det offentlige går forrest og går over til el-sparepærer?
Vi kunne også lade det offentlige gå forrest, så alt offentlig byggeri fremover skal være orienteret mod lavenergi. Vi vil spare enorme beløb på el-regningen. Det er jo en reel politisk beslutning, I kan sige ja nu.
Der har været så megen snak om de ”dynamiske effekter” af den ene eller den anden skattemodel.
Men helt ærligt, så tror jeg at der er flere dynamiske effekter for det danske samfund i, at vi får bygget nogle vindmøller og de begynder at dreje rundt.
Under alle omstændigheder er værdien større end at statsministeren foreløbig bare sender varm luft, eller røgsignaler eller hvad det er for noget, ud i atmosfæren når den internationale presse er i nærheden.
Det ku’ være så godt! Og i SF er vi parate til at gøre noget det. Vi vil bringe Danmark i front inden for grøn energi og handle på klimatruslen nu – derfor vil vi opsætte vindmøller og satse på kollektiv trafik!
Helt konkret vil SF knokle for en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år, kontant belønning til energisparere og flere tog og busser med billigere billet. F.eks. skal en bybus-billet kun koste 10 kroner. Det ku’ være så godt!
Tak for ordet.