villy

Når spot føjes til skade

Jeg var til en debat i går eftermiddags på Falkonergårdens Gymnasium. Sammen med Mogens Lykketoft (S) og forsvarsminister Søren Gade (V). Og så altså de vigtigste: De 2-300 unge studerende på skolen.

Det slog mig, hvor optaget salen var af Irak-spørgsmålet. Næsten alle spørgsmål kom til at handle om Irak. Og med god grund.

For nylig kom det "frem" at der i Irak er langt flere amerikanske lejesoldater og private arméer end der er amerikanske soldater. Man har simpelthen privatiseret krigen. Der er bare det ved det, at dette slet ikke er noget nyt. Selv skrev jeg om det allerede for længe siden i en kronik i Information.

Men se lige det her: Flere lejesoldater end amerikanske tropper i Irak Det er alligevel noget. Time har faktisk også skrevet om udlicitering af Irak-krigen allerede i marts 2007.

Det er fuldstændig retsløst, et juridisk vacuum. Ved debatten i går sagde forsvarsministeren blot, at USA er et retssamfund, som straffer dem der begår overgreb. Men i Irak er lejesoldaterne helt ude af kontrol.

Det forklarer måske hvorfor der nu er 1.200.000 døde civile irakere

Den krig er en skandale! og selv om forsvarsministeren, som jeg iøvrigt sætter megen pris på, anerkendte at sikkerhedssituationen langt fra er god, så var Søren Gade tydeligt presset, da han sagde at han havde oplevet at kunne gå frit rundt i Irak. For hvem husker ikke billederne af vores forsvarsminister, mens han ragede rundt på gulvet på basen i Irak, mens granaterne regnede ned over lejren?

Vi har brug for en ærlig erkendelse af katastrofens omfang, fra dem der satte krigen i værk.

Villy-

Fattigdom i Danmark

Jeg fik et opkald i dag. Fra Lone.

Lone ringede første gang til mig for nogle år siden, og fortalte om den armod hun og hendes børn levede under. Jeg prøvede at hjælpe ved at gøre både ministre og medier interesseret i hendes og hendes børns håbløse og urimelige situation.

Det lykkedes. Selveste statsministeren endte med at bede skatteministeren se på sagen. Og Lone, der ellers havde måttet afskære hendes børn fra stort set alt, hvad danske børn ellers har af oplevelser – fordi de ikke havde råd – kunne nu slippe for at have fogeden stående hver måned og plukke hende og hendes børn for den sidste skilling.

Det gav Lone overskud til igen at søge job. Og det fik hun. Og nu har hun været i fuldtidsjob indenfor sit fag i snart to år.

Og så ringede Lone altså igen i dag. For at fortælle, at det nytter at hjælpe. Det nytter, så meget at hendes børn gradvist har fået det bedre. Datteren klarer sig strålende i gymnasiet, og den yngste søn har fået kammerater og kan engang imellem, gå med dem i biografen. Og Lone selv læser nu på universitetet – ved siden af sit fuldtidsjob som pædagog.

Det nytter.

Lones historie er til gengæld også det stærkeste bevis for, at fattigdom er ødelæggende. Hvis man derimod hjælper mennesker konkret, så kan de vokse, rejse sig og med tiden igen kunne bære sig selv.

Uligheden i Danmark i dag er nu på niveau med begyndelsen af 1960’erne og vores socialminister mener, at ulighed skaber dynamik. Men det er præcis omvendt. Ulighed tynger, nedbryder, giver social angst og manglende selvtillid.

Lone er et flot og levende eksempel på, at vi skal en helt anden vej.

Villy-

Politiske sejre

Der er grund til at ønske Bendt Bendtsen tillykke. Tænk engang, med kun 18 mandater i Folketinget, at få tvunget skattelettelser igennem - skattelettelser som stort set ingen efterlyser (bortset fra CEPOS og Naser Khader). Hverken i befolkningen eller blandt de konservatives venner og fjender i Venstre og Dansk Folkeparti.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at danskerne vil have en bedre ældreomsorg, bedre skoler og uddannelser til vores børn og ordentlige forhold på vores sygehuse.

Det er altså noget af en sejr, BB har fået hevet i land. Jeg ser for mig, at Bendtsen står på en lille bitte taburet, som synker under ham. Han har ét politisk programpunkt, skattelettelser, og han er ved at smide regeringsdeltagelse og samarbejdet med Venstre helt overbord, men han holder fast i sin enlige dagsorden. Samtidig med at ståstedet vakler mere og mere...

Roger Buch, som er valgforsker på Danmarks Journalisthøjskole, blev imorges spurgt om ikke det dog trods alt var noget, at Bendtsen, ved at opgive kravet om lettelser i topskatten, havde reddet den borgerlige regering. Buch svarede lakonisk og meget, meget rammende, noget i retning af: "Det svarer til selv at sætte ild til huset og så forvente ros for at slukke ilden".

Villy-