Jeg modtager hver dag mange telefonopkald og mails og breve, hvor danskerne fortæller om deres oplevelser med velfærden anno 2007. Virkelighedens velfærd forvitrer og forfalder simpelthen.
Normalt er det jo bloggeren, der skriver. Men jeg har valgt at starte min blog, ved at lade nogle andre fortælle om deres oplevelser med den danske velfærd. Det ku’ være så godt. Men det er det ikke.
Se her hvad der skrives til mig:
Kære Villy…
”[…] De sidste par år, er der sket en markant ændring. Folk er simpelthen kørt trætte. De gider ikke være til grin, hverken for den dårlige løn eller det dårlige arbejdsmiljø, der er i den offentlige sektor.
Ja, hvor ved jeg så det fra. Jeg er uddannet sygeplejerske, har været ansat i hospitalsvæsenet siden 1980 […] I socialforvaltningen har vi siden 2001 været underlagt et utroligt politisk indblanden. 2/3 del af tiden går med administrativt arbejde - alt skal jo kontrolleres i beskæftigelsesministeriet. Det skal jeg ikke trætte dig med, det er du sikkert helt klar over.” (Leila, Storkøbenhavn)
”Jeg skriver til dig, for at fortælle dig min historie, om et liv der er faldet sammen, og er endt i mavesår-stress og angstanfald. Min kone fik i 1998 en arbejdsskade og ødelagde ryggen (hun faldt i et hul mens hun gik med buskrydder), hun var ansat ved […] kommune, hun kom i behandling og blev sendt fra Herodes til Pilatus, efter ca 2 år blev hun opereret. Hun blev ikke jobprøvet, men fik at vide hun skulle tage en uddannelse, ellers røg dagpengene, så hun prøvede, men midt i forløbet fik hun en blodprop i hjertet. Men under store vanskeligheder gennemførte hun alligevel udd., men ryggen duede slet ikke, så i oktober 2006 fik hun tilkendt førtidspension. Hun fik for 6-7 år siden en erstatning over 2 gange på i alt ca. 80.000 og det er det, sagen er genoptaget men hun fik brev med afslag, man mener hun fik en uddannelse så hun kan bare bruge den, den blev anket og igen afslag […] Mine skattepenge er gode nok, men nu er jeg bare i vejen.”
(Hans Christian, Sydjylland)
”Jeg har altid gået glad på arbejde, og følt at, jeg har været med til at give de demente den tryghed, og nærhed disse mennesker har brug for. […] Vi har haft et meget lavt sygefravær [men]
forleden dag var vi så indkaldt til møde om fremtiden, hvor vores øverste områdeleder […] skulle fortælle os, at vi skulle spare hvad der svarer til 5, 30 timers stillinger, og at vi nok havde ”forkælet” de ældre på vores plejehjem, og vi skulle lære at sige nej, ja rent ud sagt skulle vi yde en dårligere service, vi måtte lære de ældre at der altså ikke var tid til at sidde og holde i hånd, hvis den ældre var ked af det, han sagde rent ud at vi nok havde forvænt vores ældre..
Mener du at det er forkert, at man sætter sig med en gammel dement, som er dybt ulykkelig over ikke at kunne huske hvem han/hun er, eller hvor han/hun er?. Mener du det er forkert at vi går ind og hjælper et menneske på toilettet fordi vedkommende har glemt hvordan man gør? […] Jeg er dybt frustreret.” (Linda, Østjylland)
”Vi er en familie på 5 personer med 2 voksne og 3 børn på 13,15 og 19 år. Min mor er syg og er kommet på førtidspension i 2005 og min far er slagteriarbejder.
Hvis min far kommer til at tjene et bestemt beløb så trækker de fra min mors pension. Og da hun er på førtidspension får hun heller ikke ekstra så som f.eks. feriepenge. Det vil altså sige at vi aldrig kan komme til at lave noget sammen som en familie så som at komme på ferie, for det kan ikke lade sig gør at min far kan tjene noget ekstra.
Så har jeg bare det spørgsmål om det kan være rigtigt at mine forældre og os børn skal straffes bare fordi min mor er syg som i sig selv jo er hårdt nok?
(Karoline, Nordjylland)
”Prøv at se på sygehusene, ventelister, folk der er syge, der ryger ud af sygehusene og lige så hurtig ind igen, men så har de jo ej heller lagt der så længe (ressourcer). Egen transport til og fra sygehuset, det kræver at din arbejdsgiver vil give dig fri til det, og hvad vil han sige, hvis han kommer til at se at dit fravær, som nu har varet gennem et år med 2 - 5 fridage pr. måned, fordi at du skulle køre med f.eks, som jeg selv til ambulant behandling med min kone, som nu har været syg gennem et år. Hun startede med alm. til kraftig hovedpine over i svimmelhed, det gik nogenlunde til at starte med, da kunne hun klare husholdningen, nu et år efter klarer hun intet. Jeg står for det hele, et leder job i hverdagen og hele husholdningen og huset, når jeg kommer hjem, har dog lige fået lidt hjemmehjælp, hjælp fra kommunen, til at få hende op om morgenen og så hun får lidt at spise, men ellers er hun overladt til sig selv resten af dagen men ikke uden trækkerier, fordi der ikke er sat navn på sygdommen endnu efter et år, så er hun selv ydelses pligtig, også dagpengene falder bort, det siger loven. Sådan er det hele vejen igennem, det er en kamp uden lige med systemet, og har du en syg kone og skal klare det hele, og med en fyreseddel svævende over hovedet. Og hele din tilværelse, som du har kæmpet for gennem det meste af dit liv bare går i sænk.”
(Henning, Østjylland)
Se eller hør mere fra dem det drejer sig om her: SF-podcast og video
Jeg vender snart tilbage her på bloggen med flere af mine egne kommentarer – jeg synes bare I skulle læse det, for de her historier viser et helt andet billede af Danmark, end det som Anders Fogh gerne vil vise frem.
Regeringens skattelettelser til de rige, er en hån mod mennesker med den slags oplevelser. Der er massivt brug for et løft i den danske velfærd og massivt brug for, at mennesker oplever sig værdigt behandlet - uanset om de selv har brug for hjælp, eller er dem, som skal give hjælp til andre.
Villy-
