I SF's kamp for ytringsfriheden har vi altid kæmpet for retten til også at ytre sig når man taler magten midt imod.
Anklagen og dommen over den tidligere efterretningsmand Frank Grevil for at have fortalt sandheden, er en skamplet på Danmarks universelle kamp for ytringsfriheden, og stiller store spørgsmålstegn ved vort lands demokratiske modenhed.
Frank Grevil - og nu også journalisterne og redaktøren fra Berlingske Tidende - burde hædres for deres integritet i stedet for at udsættes for statsmagtens pres.
Et pres der har til formål at skræmme andre embedsmænd og journalister fra at fortælle sandheder der gør regeringen ondt.
Embedsmænd er - grundlovens ord om et konstitueret monarki til trods - først og fremmest ansat til at tjene folket. Dernæst at lyde den folkevalgte regering.
Jeg forstå sagen om frank grevil soden:
At oplysninger troz modsatte politiske "formuleringer" er
korekt.
På denne baggrund existerer ingen fare for Danmark ved at vidergive information som har en generell karakter og kan ikke være en fare Danmark eller operative enheder inden for pet.
Frank har i væsentlige punkter
ikke vidergived sin mening , defor er de ikke tales om krænkelse af meningsfrihed.
Krigen i irak vile ikke kunne genomføres vis oplysninger som frank har vidergived skulle være en den af krigens internationale besluttningsgrundlag , dette har nogen af regeringen egne politiker erkænd.
= EN MAND ER BLEVED FÆNGSLED FOR AT FORHINDRE EN KRIEG .
Posted by: Max Thisen | tirsdag 18 november 2008 at 12:00