I SF's kamp for ytringsfriheden har vi altid kæmpet for retten til også at ytre sig når man taler magten midt imod.
Anklagen og dommen over den tidligere efterretningsmand Frank Grevil for at have fortalt sandheden, er en skamplet på Danmarks universelle kamp for ytringsfriheden, og stiller store spørgsmålstegn ved vort lands demokratiske modenhed.
Frank Grevil - og nu også journalisterne og redaktøren fra Berlingske Tidende - burde hædres for deres integritet i stedet for at udsættes for statsmagtens pres.
Et pres der har til formål at skræmme andre embedsmænd og journalister fra at fortælle sandheder der gør regeringen ondt.
Embedsmænd er - grundlovens ord om et konstitueret monarki til trods - først og fremmest ansat til at tjene folket. Dernæst at lyde den folkevalgte regering.
Jeg forstå ikke at Grevilsagen
fylder so lidt i pressen eller politik.
Sagen har intet med selvtæk at gøre, eller skal en ambulance som kører over for rød straffes?
Demokratir i danmark ligger på intensivafdeling selv om frank har prøvet sid bedste .
At anderes fog er stadig på magten er for mig en gåde.
Posted by: Max Thisen | mandag 24 marts 2008 at 03:27