Al Gore kom - og holdt talen. Det er 1 time siden jeg gik fra sceancen i et propfuldt rum - det største i konferencecentret.
Det var folkelig mobilisering så det klodser: Vi ved alt hvad vi behøver at vide. FN's klimapanel har gjort det klart, at det er nu vi skal handle. Talen var ikke en gentagelse af Gores film eller hans road-show. I talen var ikke mange tal - dem behøver forsamlingen nok heller ikke. Vi kaster os nærmest rundt i tal, så det ind imellem kan forstyrre overblikket. Budskabet var - i nedkogt form: Skab en folkelig, global bevægelse for at redde jordens klima, hvis stabilitet i tusinder af år, har skabt den jord og det liv, vi har. Gå ikke i depression, når forhandlingerne her på Bali går trægt (hvad de gør) - og USA blokerer. Grib og brug den enestående chance I har for at skabe en fremtid, der ændrer verdens gang. Sig til jer selv: Ja, vi har det moralske mod til at gøre det. Vi har kun en menneskehed, kun een verden, kun een fremtid - og den er fællles. Lyder det patetisk, når man sidder i december i Danmark?
Det var den faktisk ikke. Den var en amerikansk vækkelsestale, når de er bedst. Vand til tørstende ganer. Og det er lige hvad man har brug for her-og-nu, hvor det er ganske usikkert om det lykkes at få en køreplan for de næste to og om det lykkes at fastholde, at behovet for at nedbringe udslippet af drivhusgasser er på 25-40% i 2020. Udkastet er pt. under behandling i en mindre gruppe og spændingen er mildt sagt nervepirrende. Der er bare rigtig meget på spil.
hilsen
Anne Grete
