Så blev der valgkamp!!
Nu skal der løbes hurtigt for vi skal nå meget på kort tid.
Men en valgkamp er også en glimrende mulighed for at få de vigtige temaer på dagsorden, f.eks. klima.
Nu har vi i seks år haft en regering, der ikke har gjort en pind for den danske klimapolitik. Fogh taler og taler, men en klimapolitik bliver ikke ambitiøs bare fordi han siger det; der skal faktisk gøres noget. Under Fogh er der stort set ingen vindmøller sat op og mange visionære initiativer bliver med hård hånd manet i jorden. Så selvom Fogh ser grøn ud når verdenspressen og det internationale samfund ser på, så banker hans politiske hjerte for en minimalstat uden klimahensyn.
Der er brug for forandring, for vi kan da ikke tage endnu en omgang med festtaler fra Fogh.
Forhåbentlig kan denne valgkamp blive starten på den hårdt tiltrængte forandring. Jeg ser i hvert fald frem til at komme ud og tale med jer borgere om, hvordan vi igen får Danmark på rette køl.
Jeg vil løbende på min blog fortælle om de debatter og møder jeg deltager i, og de initiativer jeg tager. Og jeg vil meget gerne høre fra jer ude i landet, så skriv endelig!
Anne Grete
Ja, klimaet er vigtigt, men det må samtidig være vigtigt at en ambitiøs klimapolitik ikke bliver mere kostbar for samfundet end nødvendigt. Så ikke mindst for "grønne" politikere må det også være en udfordring at demonstrere hvordan man kan skabe en omstilling til et mere miljøvenligt samfund uden at det koster borgerne alt for mange penge. Fx med en intelligent grøn skattepolitik.
Posted by: Poul S | 25-10-07 at 22:52