Anders Fogh har udnævnt ny energiminister. Det er 3. gang på 6 år! Det var en enorm chance for at udpege en person, der er stærk på energiområdet - der sammen med transportpolitikken er er kernen i enhver form for klimapolitik. Men Fogh har - igen - valgt en minister, der hverken har vist særlig interesse interesse for energipolitik eller har markeret sig med markante holdninger til Danmarks klima- og energipolitik.
Det står i skærende kontrast til Fogh's mange taler om betydningen af at bremse global opvarmning, turene til smeltende gletchere mv.
Jakob Axel Nielsen skal ikke dømmes ude, inden han har sat sig i stolen. Men erfaringen fra hans to forgængere viser, at der skal både indsigt, vilje og vision til, hvis en energiminister skal sætte sig igennem overfor finansministeren, der hidtil har styret Danmarks energipolitik ud fra snæver kassetænkning.
Det helt afgørende er derfor: Vil og kan Jakob Axel Nielsen handle hurtigt og få gennemført en radikal omlægning, så CO2 udslippet fra energi og trafik kommer ned? Vil han levere de nye havmølleparker, der er brug for - ikke om 10 år, men nu: En ny hvert andet år, tak. En konkret plan for at få trafikkens CO2 udslip ned? Retten til at indføre betalingsring om de større byer? Eller en bedre kollektiv trafik, så folk har lyst til at lade bilen stå?