Steen Gades Weblog

Postkort fra Bali - dag 6

FÆRDIGFORHANDLET OG NU STARTER DET.

Afslutningen på klimakonferencen blev et drama. Egnet til at sende i bedste TV - sendetid. Måske det allerede sker over CNN og BBC World? - Først USA melding om, at de ville veto beslutningen hvis de ikke fik ændringer, så hårde konfrontationer og appeller fra udviklingslandene mod USA med en meget dygtig hvid sydafrikaner i spidsen og efterfulgt af beskyldninger mod sekretariatet. Gråd på scenen og undskyldning  for mødekiks fra mødets præsident. Indkaldelse af FN's generalsekretær og Indonesiens præsident til at appellere om vilje til kompromis.... Og så til sidst den store forsoning. USA ville alligevel stemme for.

Og alt andet havde da også været absurd for aftalen binder ikke USA til andet end det de erklærede fra starten. Nemlig at de vil være med i frohandlingsprocessen op til 2009- mødet. Man kan sige at USA fik fribillet. Nødvendigt for at komme videre, ja, men ikke noget at klappe af! - Det gjorde jeg da heller ikke.

Derimod er der grund til at glæde sig over at der er bevægelse hos u-landene. De fattigste især, de små østater selvfølgelig - det er dem der forsvinder! - men også store lande som Brasilien. Ja også Kina viste gode takter, selv om det er forståeligt,at de kræver at USA skal gøre noget. Tallt for udslip pr. indbygger forklarer det. I Danmark omkring 10 tons, i USA ca.30 tons og i Kina ca.3-4 tons.

Alligevel er jeg også noget trist over resultatet.  U(SA fik fribillet og der var ikke flertal for at tage FN's klimarapport alvorlig. Ikke noget om hvor meget der skal reduceres og ikke noget om hvor hurtigt det skal gøres, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader i dette århundrede. Det kæmpede EU for. Ganske markant længe.- Godt vi har EU. Uden ville verden være langt ringere stillet! .-  Det betyder at vi også de næste 2 år skal kæmpe for at få taget Klimarapporten alvorligt.

Og det oveni en overfyldt dagsorden med forhandlinger om teknologioverførsel til de fattige lande, hjælp til at tilpasse os klimaændringerne, finansiering og bistand ud over u-landsbistand, og meget meget mere.

Vi vidste godt at det ikke blev til en promenade fra Bali til København. Jeg synes heller ikke det blev den gedesti, som jeg var bange for på et tidspunkt. Men det blev en smal og stenet vej med utallige forhindringer. Danmark har fået en kæmpeopgave med rydde vejen i de næste 2 år.På den måde er forhandlingernes slutning kun starten på en stor proces.

Al Gore havde ret - tænkte jeg da vi vedtog beslutningen - politisk vilje er en mangelvare. Men det er også en fornyelig ressource. Det får vi brug for i den næste år både op til Poznan i 2008 og København i 2009.

Postkort fra Bali - dag 5

DET GLOBALE MASKINRUM.

Lige nu sidder jeg midt i den globale beslutningsproces maskinrum. I konferencecenteret i Nusa Dua på Bali, der syder af højspændte forhandlinger. Vi er nået de sidste timer på konferencen og kredsen, der forhandler snævres ind. Det er de store spillere USA, EU,Kina og Indien og Rusland, der nu skal tage de sidste livtag inden det hele forhåbentlig slutter med et nogenlunde brugbart resultat. Og måske er forhandlingerne allerede på et meget højere niveau.Det højeste, måske? Rygterne går om at Angela Merkel hjemme i Tyskland har taget telefonen til Bush? Og hvad med de andre ledere? - Risikoen for et elendigt resultat hænger i luften.- Mon der er lidt vilje og evne, når det kommer til stykket?

Det kan være anledning til et par ord om det globale maskinrum. Det bliver tit skældt ud. Så mange mennesker og så små resultater, siger mange. - Og var det ikke netop det Danmarks statsminister sagde op til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002?

Jo det var det, men det er jo netop den store misforståelse. For globale beslutninger er meget vanskelige at få igennem så længe verden ikke har bedre beslutningsprocesser og så længe ideen om total national suverænitet råder. Hvis vi skal lykkes med den slags aftaler kræver det enormt mange menneskers indsats for at pleje tandhjulene. For at skabe bitte små fremskridt og for at smøre maskinen så alle beslutninger kan komme til at køre i samme retning som en enorm maskine med små og store tandhjul. Faktisk fascinerende og lovende - samtidig med frustrationen over den manglende politiske vilje til at tage stærke beslutninger.

Og det gælder ikke mindst på klimaområdet. Den politiske beslutningsproces startede med skabelsen af FN's klimapanel i slutningen af 80,erne for at skabe sikker viden. 2000 forskere fra hele jorden blev involveret. Så Rio-topmødet i 1992 om bæredygtig udvikling , der skabte klimakonventionen. 5 år efter i 1997 Kyotoprotokollen med bindende reduktionsmål for den rige verden og nu på Bali forsøget på at få hele verden med i nogle fælles beslutninger i 2009. Alt sammen holdt sammen af årlige møder med tusinder af mennesker - som på Bali i disse dage. Selv har jeg deltaget i en række.

Hvordan det hele ender, ved vi om få timer, men det er vigtigt at huske, at den globale beslutningsproces kræver et stort og omfattende maskinrum. Fascinerende og vigtigt at opleve og vigtigt at forstå.

Vor statsminister har taget fejl på mange vigtige områder. Da han talte nedsættende om verdens maskinrum i Johannesburg var det en af de meget alvorlige fejl. - Mon han ikke fortryder når nu København skal være maskinrum i 2009?

Postkort fra Bali - dag 4

THE REAL WORLD - EN GEDESTI TIL KØBENHAVN?

Mens Al Gore i går talte var forhandlingerne i fuld gang og kørte til i morgen kl. 4. Og her vises der ingen ydmyghed.

USA er fortsat lodret imod at henvise direkte til FN’s klimarapports påpegning af, at målet bør være at holde temperaturstigningen på under 2 grader, ligesom de heller ikke ønsker at henvise til, at de globale udslip skal toppe i løbet af de næste 10 – 15 år. Fantastisk af et land, der ellers i andre internationale forhandlinger påkalder sig videnskaben…. Men altså ikke her, hvor det virkelig gælder.Og russerne har blandet sig som spielfordærver med forslag, der også underminerer 2 graders målsætningen. Japan og Canada står og vakler - til den forkerte side. – Var det ikke det Al Gore sagde i aftes, at de rige lande måske skulle til at tage sig sammen!!

Og imens sidder udviklingslandene med Kina og Indien og venter. Hvorfor skal de love, at de vil gå i gang for alvor, hvis USA ikke er til noget? Sådan tænker de, selv om de mange konkrete forhandlinger er gået godt,og giver et løfte om mange udviklingslande vil noget i fremtiden .- Også Kina.

Så er det jo godt, at vi har EU, der endnu prøver at stå fast på, at vi skal forhandle frem mod København med et klart udgangspunkt - baseret på Klimapanelet. Hvis det ikke kommer  har EU truet med ikke at møde op til den særlige møderække for de store udledere af CO2, som Bush har taget initiativ til nu efter Bali. Og som reelt er USA’s forsøg på at ændre hele retningen i forhandlingerne – væk fra Kyotoprotokollen og bindende aftaler. 

Den tyske miljøminister var først med den udmelding. I det hele taget er jeg er blevet meget glad for Tyskland hernede. De har på mange måder miljøførertrøjen blandt EU -.landene.

Hvordan ender det så i dag – eller i morgen?

Lige nu er det svært at se, at det bliver særlig godt. Spørgsmålet er om vejen til København bliver en flot promenade med klar retning eller det bliver en gedesti, hvor man knapt kan komme frem, selv om man kæmper?

Postkort fra Bali - dag 3

AL GORE – IGEN.

Så har han lige talt. Al Gore.

Fløjet ind fra nobelprisfesten i Oslo og her til klimakonferencen, hvor han tog forsamlingen med storm. Fantastisk godt med en der taler lige ud af posen på en konference, der er fyldt med teknikaliteter, diplomatbenspænd og ministre, der mest siger det sikre, men sjældent virkelig får det til at rykke.

Ryk Kyoto perioden frem fra 2012 til 2010 for det haster meget mere end vi tror! – Det er den rige verden, der har brug for kapacitetsopbygning, når det gælder ansvarlighed og vilje til handling – ikke den fattige!- Sørg for at bane vejen for, at USA kan komme med, men husk at gå foran!  Var nogle af han stærke budskaber til konferencen og verden. Kun synd at alle forhandlerne – også vores egen minister – sad med hovedet nede i de helt nødvendige forhandlinger for at få USA til at rykke sig – bare lidt!

Jeg hørte ham også for 10 år siden – på Kyotokonferencen. Da var han vicepræsident og hjalp Kyotoprotokollen igennem. Ja USA underskrev den da også, men blev jo aldrig ratificeret af USA. Det handlede hans tale om dengang. Kongressen havde bundet Clinton/Gore så han dengang måtte fortælle forsamlingen, at vi ikke kunne forvente at Kongressen ville ratificere……Et trist budskab må det have været for ham, men han hjalp altså aftalen igennem.

Og nu i dag med budskabet om, at tiden er ved at løbe ud. Og at vi har vidst det her i mere end15 år. Fra Rio - konferencen over Kyoto-protokollen og de årlige konferencer hvert år siden.

Han har personligt en meget stor del af æren for at vinden er ved at vende bort fra Fogh – Lomborg - Bush budskabet om det hele løser sig, er for dyrt og at vi bare skal slappe af.

Og  for, at det er en bevægelse, der kommer fra neden af. Klodens første globale folkebevægelse, kaldte han det i dag. – Det skal vi medvirke til at skabe i de næste 2 år. Op til København!

Postkort fra Bali - dag 2

EN NY YDMYGHED?

Så sidder jeg igen til en åbning af en stor global konference med lange taler. Fra de tilstedeværende statschefer og fra FN’s generalsekretær. Gode taler om hvorfor det er nødvendigt at gribe ind, henvisninger til FN’s klimapanels sidste rapport og hvorfor det er nødvendigt at færdiggøre en ny aftale i 2009 – i København. Så landene i verden kan gøre klar til de næste forpligtelser når Kyotoaftalens første periode udløber i 2012.

Her er Australiens nye premierminister, der får åbningens største bifald da han går på talerstolen og fortæller om sin – nu gennemførte beslutning – om at Australien underskriver Kyotoprotokollen. Og her er Maldivernes præsident, der ved, at hans land kan risikere at forsvinde i havet. Altså både alvor og optimisme.

Det der slår mig her ved starten er, at der er en ny ydmyghed overfor de kæmpestore problemer, som verden står overfor. Der virker som om der er mindre råben af hinanden. Især de fattige lande ved – med vigtige undtagelser som f.eks. Indien - at det ikke er nok at påpege, at det er de rige landes skyld. De bliver ramt alligevel!!  Så alle er i samme sivbåd, om end der er meget stor forskel på hvem der har skabt problemerne. Og det eneste vi skal blive enige om er faktisk en køreplan for forhandlingerne frem til 2009 i København. – Det handler om at få både USA med på en køreplan og samtidig få ulandene med. Kina og Indien er her afgørende.

Her onsdag er det endnu ikke til at se, om den ydmyghed overfor alvoren også er til stede hos de tre lande. USA sidder med nøglen. De skal give signaler om, at de agter at forhandle for at levere i 2009. Lige nu står forhandlingerne stille, og ingen – slet ikke USA - giver ind - så måske der alligevel ikke er ydmyghed nok?

Postkort fra Bali - dag 1

Egentlig er det sært at lande på den anden side af kloden midt i en konference, der allerede har kørt i en uge. Men det er vilkårene for den slags konferencer, hvor embedsmænd har forhandlet intenst indtil sidste del, hvor det hele skal gøres færdigt og verdens miljø - og klimaministre deltager.

Som formand for Folketingets miljøudvalg er jeg med på dette 13. møde efter Kyoto - akkurat som jeg var med som formand for miljøudvalget for 10 år siden i Kyoto og også har deltaget i et par af de andre opfølgningsmøder.

Og så befinder man sig igen i det globale maskinrum, hvor hele verden skal prøve at blive enige om, at klimatruslen er så alvorlig, at alle vil være villige til at tage del i løsninger. Og det er hver gang fascinerende. De tusindvis af mennesker, de mange og alt for ofte forskellige synspunkter og så alle ildsjælene fra grønne græsrødder – og heldigvis i stigende grad også fra de bedste virksomheder. Og så os folketingsmedlemmer. Vi er 5 denne gang, der skal følge processen, knytte kontakter, blive klogere og påvirke, hvor vi kan.

Det her er vigtigt. Verden skal snart for alvor tage sig MEGET GRUNDIGT SAMMEN, hvis vi skal styre os nogenlunde sikkert igennem de næste år. Og det kræver aftaler. Det kræver globale beslutninger, og at ingen prøver at snige sig udenom ansvaret.

Og det er sådan set hovedproblemet på denne, som på de øvrige klimakonferencer. Der er mange, der leder efter smuthuller for at smyge sig udenom ansvaret. Vil USA overhovedet være med til angive retningen for de næste 2 års forhandlinger. Altså tage udgangspunkt i videnskaben og sætte fokus på at begrænse temperaturstigningen til 2%? Vil Canada og Japan noget i virkeligheden? – Og hvorfor har EU ikke en meget klarere alliance med u – landene.

For mig ser det ud til – på min Bali dag nr. 1 – at verdens fattigste skal have langt kraftigere tilsagn fra os rige, om at vi vil hjælpe dem med at løse de kæmpemæssige problemer, som de får på grund af klimaændringerne. Oveni alt det andet! Altså hvis vi skal have lavet en beslutning, der leder frem til hæderlige beslutninger i København i 2009.

- Jeg håber at EU viser mod.

SF - det erhvervsvenlige parti

Dette valg har været en ny oplevelse for SF på mange punkter: Medlemmerne strømmer ind, meningsmålingerne tyder på et flot valg – og så har ikke mindst de konservative kørt en usædvanligt voldsom skræmmekampagne imod SF. Samtidigt med, at de konservative pynter regeringen med fjer lånt fra bl.a. SF på miiljøområdet. Anken mod SF er, at vi åbenbart vil brandbeskatte og dermed undergrave dansk erhvervsliv. Men spørgsmålet er, om SF ikke netop leverer det, dansk ervhervsliv efterspørger?

Ø       En stor og veluddannet arbejdsstyrke. Alle børn skal være med fra de starter af deres uddannelsesforløb. Derfor satser SF på folkeskolen!

Ø       En infrastruktur, hvor man ikke sidder i kø. Derfor satser SF på jernbanen!

Ø       Et systematisk satsning på fremtidens miljø- og energiprodukter. Blandt andet derfor ønsker SF en ægte ambitiøs klimapolitik!

Sårligt det sidste budskab kan være svært at anerkende. Derfor vil jeg da gerne underbygge det med et citat fra en, der ikke normalt anses for at være rød lejesvend - Niels Due Jensen, koncernchef for Grundfos:

"Jeg tror aldrig, at en borgerlig politiker har henvendt sig til Grundfos for at få en lignende meningsudveksling. Det, synes jeg ærligt talt, er lidt sløjt for at sige det lige ud. Derfor håber jeg på, at vi kan give SF et konstruktivt tilbagespil og give dem input til det, som partiet vil fremme i Folketinget".

Pointen er, at imens regeringen sidder og planlægger skattelettelser, er SF faktisk et af de partier, der har fingeren på pulsen i disse spørgsmål. Hvor ville Novozymes, Vestas, Grundfos, Rockwool og andre danske, grønne erhvervssucceser have fundet et marked, hvis det ikke netop havde været for SF’s pres for grønne afgifter. Så grøn teknologi fik en reel chance. Uden SF ville dansk erhvervsliv ikke være grønt men derimod sort. Vi snupper endnu et citat fra Niels Due Jensen:

”Vækst og bæredygtighed er muligt, hvis politikerne tør. Det spørgsmål, som der med rette kan stilles, er, om politikerne er tilstrækkeligt opmærksomme på ressource- og miljøproblemerne og deres langsigtede konsekvenser - og er parate til de nødvendige beslutninger, som for eksempel adfærdsregulerende lovgivning?”

SF har i over 20 år netop arbejdet for en bæredygtig udvikling. Vi ønsker, at politikerne skal gribe ind og via bl.a. grønne afgifter skabe markeder for miljøteknologien. Under den forrige regering var Danmark et foregangsland for vedvarende energi. Under den nuværende regering har vind-, vand-, sol- og brændselscelleenergi haft trange kår.

Derfor siger jeg: Stem SF – også for erhvervslivets skyld!

Energirenovering - hvorfor ikke?

Hidtil i valgkampen har klima, miljø og energi været højt på dagsordenen. Men på en underlig måde. For alle er efterhånden enige - i hvert fald på overfladen - om, at Danmark skal være bæredygtigt. Selv statsministeren har meldt ud, at Danmark i 2075 skal være Co2-neutralt. Nu er det selvfølgelig altid lettere at give løfter, der rækker ud over sin egen regerings- og levetid, men det er da alligevel bemærkelsesværdigt.

Til gengæld har stort set ingen haft nogle bare bud på HVORDAN Danmark skal blive CO2- og energiimportneutralt. Ingen, på nær SF. Det er derfor det er så dejligt at være SF'er! Jeg har i dag fået lov til i dag at præsentere SF's bud på en stor plan for energibesparelser i den offentlige sektor.

Udspillet er egentligt simpelt: Staten, regionerne og kommunerne har utroligt mange utroligt energiineffektive bygninger. Ministerier, hospitaler og skoler kan spare milliarder i strøm- og varmeudgifter. Samtidigt har Danmark stort set aldrig været rigere. Investeringer i det offentlige byggeri er helt oplagte: Det koster noget over de første år, men tjener meget hurtigt sig selv ind igen. Det nedbringer Danmarks CO2-udslip markant. Og så giver store offentlige investeringer en kickstart af markedet for energirenovering, så det også bliver mere attraktivt for private at energirenovere.

SF foreslår:

·         Alle Offentlige bygninger skal energirenoveres

·         Det offentlige skal kun købe energieffektivt IT-udstyr, kopimaskiner og hårde hvidevarer

·         Det skal også være nemt for private at energirenovere

·         Og der er masser af penge og CO2-udslip at spare

Hele forslaget kan findes her: http://www.sf.dk/kampagne/files/download/sf_energi_webedition.pdf

Grøn afgift på glødepærer - ja tak!

Glødepære kontra elsparepære. De fleste har nok stået i supermarkedet og overvejet hvorvidt man skal købe glødepæren til 12 kr eller energisparepæren til 70 kr. Og hvem har ikke i den situation valgt det umiddelbart billigste alternativ – glødepæren? Oftest med dårlig samvittighed. Med rette. Glødepærer bruger ca. 6 gange så meget strøm som en energisparepære. Og har en levetid, der er ca. 6 gange kortere. Det simple regnestykke kan lyde således:

    Besparelse ved indkøb:

    1 elsparepære: 75 kr

    6 glødepærer: 72 kr

    Besparelse på elregningen:

    60 W glødepære I 6000 timer: 540 kr

    15 W elsparepære I 6000 timer: 135 kr

    Derudover opnår man en besparelse på ca. 30 kg. CO2 pr. pære.

De fleste af os ved det godt. Alligevel er det svært at handle ”rigtigt”. Fordi vi er vant til at købe glødepærer. Og fordi vi ikke nødvendigvis tænker på elregningen, når vi er på indkøb i Superbrugsen. Derfor vil SF gøre det lettere og (endnu) billigere at handle miljørigtigt. Vi foreslår, at afgiften på glødepærer forhøjes fra i dag 2,5 kr til 25 kr. Det vil hjælpe os med at handle rigtigt. Og det vil samtidig stadig være muligt for de få, der sværger til glødepærer, at bruge dem – de skal bare betale for hvad de forurener. Jeg synes det er en fair løsning, der kan hjælpe med at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 1-2 %. Og spare os for en dum ekstraudgift.

Vind med vind

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i over 25 år har arbejdet stenhårdt for at få klima- og miljøproblemer op på den politiske dagsorden - ikke mindst i valgkampene. Oftest - desværre - uden det håbede resultat. Derfor kan jeg også kun glæde mig over, at miljøpolitiken for alvor fylder meget ved dette valg. Så meget, at selv Venstre og Konservative går ud og prøver at profilere sig som klimaforkæmpere.

Nok bliver der nu talt om bæredygtighed hos V og K, men de sidste 6 års forsømmelser på klimaområdet viser, at viljen mangler. SF vil en ambitiøs klimapolitik. Vi vil arbejde for at 50 % af vores energi kommer fra vedvarende energi allerede i 2025. Derfor er vi klar til at investere massivt i udvikling af miljørigtig teknologi, bl.a. skal Danmark have en ny havvindmøllepark hvert andet år.  Vi har i Danmark haft en god tradition for at udvikle bæredygtige løsninger i forhold til den globale opvarmning. Den tradition skal vi igen tage op. Så vi kan få gjort noget ved klimaproblemerne og vise verden, at klimakampen kan vindes. Og forrdi det er her fremtidens danske arbejdspladser ligger. En sådan investering koster kun en almindelig dansk husstand omkring 250 kroner om året – har vi overhovedet råd til at lade være?

93 mia. til jernbane - fordi vi ikke har råd til at lade være

Det går den forkerte vej med Danmarks CO2-regnskab. Efter flere år med faldende udledning, stiger Danmarks CO2-udledning igen. Hovedsynderen er trafikken. Hver dag kommer der flere biler på vejene, og hver dag bliver køerne længere og luften tyk af røg. Derfor præsenterede vi i SF en plan for den kollektive trafik. Regningen lød på 93 mia. kr., og staks råbte regeringspartierne op om "uansvarlig overbudspolitik". Men sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være.

For det første koster det hvert år samfundet mange mia. at folk sidder i køer i stedet for at arbejde. Alene køerne omkring København giver hvert år samfundet et tab på minimum 6 mia. kr. Og den pris bliver større for hver dag der går og flere biler fylder motorvejene op. Den dårligste måde at løse problemet er ved at udbygge motorvejene i stedet for jernbanen - et nyt jernbanespor kan transportere ligeså mange mennesker som en firesporet motorvej.

For det andet kan vi ikke leve op til vores egne mål og internationale forpligtelser på klimaområdet, hvis ikke vi gør en massiv indsats for at nedbringe trafikkens CO2-udslip. Det betyder, at Danmark skal ud og opkøbe dyre kvoter med varm luft i udlandet, hvis vi ikke snart gør mere for vores eget CO2-regnskab.

For det tredje vil jernbanerne tjene over 4,3 mia. kroner ekstra om året, hvis vi moderniserer jernbanenettet med SF's jernbaneinvestering (ifølge Transportministeriets egne beregninger). Simpelt hen fordi flere og hurtigere tog kan indtjene flere penge.

Derudover hentes 32 mia. af investeringen i de nuværende budgetter på transportområdet.

Regnskabet kan altså gøres op

93 mia (Udgift for forslag)

- 20 mia. (Mindre kødannelse)

- 43 mia. (Større indtjening)

- 32 mia. (Gamle budgetter)

2 mia. kroners OVERSKUD på SF's jernbaneudspil! (+ Klimagevinsten, selvfølgelig)

Så hvis nogen spørger hvorfor man skal investere i mere jernbane er svaret klart:

Vi har ikke råd til at lade være

Regeringen er bagud 1344 - 41

Jeg faldt lige over noget bemærkelsesværdigt:

Stillingen er 1344 – 41 mellem oppositionen og regeringen i disciplinen "opstilling af vindmøller". Fogh regeringen har over en 3-arige periode (2004-06) kun opsat 41 nye vindmøller . Under SR-regeringen med pres fra SF  blev der opstillet 1.344 vindmøller fra 1999 til 2001.

Anders Fogh forsøger nu hvor der er valg at smykke sig med grønne fjer. Men regeringen har nu spildt 6 år i stedet for handling og sat dansk erhvervslivs førerposition inden for bæredygtige løsninger på den globale opvarmning over styr.

Isen på Arktis er skrumpet med 40-45% siden 1978 og forskerne forudser nu, at Nordpolen allerede om 15-20 år kan være isfrit om sommeren. Den globale opvarmning accelererer. Men den regeringen er enten ligeglad eller har opgivet at vende udviklingen. I 2006 steg bruttoenergiforbruget i Danmark med 1,4%, andelen af vedvarende energi faldt med 0,1% og CO2-udslippet steg med 2,8%. Tre tydelige tegn på, at regeringen ikke magter at løse en af de største udfordringer vi står overfor.

Den billigste energi, er den vi ikke bruger. Vi skal derfor blive langt bedre til at udnytte den energi vi har. Et videnscenter for energirigtig byggeri og renovering kan skabe nytænkning og bæredygtige løsninger. Østrig er eksempelvis langt foran Danmark på områder som isolering og lavenergihuse. Løsninger der både sænker varmeregningen til blot et par 1000 kroner om året og nedbringer energiforbruget.

Sammentænkning af miljø og erhvervspolitik kan føre til betydelige konkurrencemæssige og miljømæssige gevinster for Danmark. Det er her fremtidens arbejdspladser og eksportmuligheder ligger. Det er det vi skal leve af i fremtiden.

Klima på dagsordenen

Klima fylder mere og mere i mediernes dagsorden og i folks bevidsthed. Det er i hvert fald den glade fornemmelse jeg sidder med efter en lille uge, der i sjælden grad har stået i klimakampens tegn: I fredags fik Al Gore og FN’s klimapanel Nobels Fredspris og hele efterårsferien skriver Politiken dagligt stort anlagte artikler om klimakampens historie. Sideløbende kan man finde masser af artikler der – ironisk nok – viser, at regeringens miljø- og klimapolitik går i den stik modsatte retning: Transportsektorens CO2-udslip er markant øget de seneste tre år. Den stigende bilisme skaber køer, der både skader samfundsøkonomien og folks helbred (for hver 10 personer dræbt i trafikken dør 100 af trafikkens forurening). Derudover er forhandlingerne om en ny og mere miljørigtig energipolitik er sat på vågeblus, og stadigt flere danskere tager det absolut mindst miljørigtige alternativ – flyet – på arbejde.

               Det hænger simpelthen ikke sammen! Danmark skal være vært for verdens klimatopmøde i 2009. Hvis vi vil nå et godt resultat, er vi simpelt hen nødt til at vise verden hvordan man kan leve grønnere. Det er derfor nu der skal investeres i mere vedvarende energi og ikke mindst lang bedre og billigere offentlig transport. Tiden er moden – nu mangler vi bare at regeringen handler. Min opfordring er: Bland dig i debatten: Her, i medierne, blandt vennerne. Lad os sammen kæmpe for miljøet!

CO2-kvoter til alle på kloden - en retfærdig løsning.

Klimaændringerne rammer alle her på kloden. Vi ved at de fattigste rammes hårdest, fordi de ofte bor de de mest sårbare egne og fordi de ikke har økonomiske midler til at imødegå klimaændringerne. Men igen af os går fri. Og samtidigt skaber klimaforandringerne nye udfordringer med krige og flygtningepres, der bliver et langt større sikkerhedsproblem for os alle end f.eks. terrortruslen. Vi er altså alle i samme båd.

Hvis det skal tages helt alvorligt bør hvert enkelt menneske tælle lige meget. Altså bør retten til at forurene med CO2 være den samme for en amerikaner, en dansker, en kineser og en fra Bangladesh. Kort sagt: Et retfærdigt system burde indrettes efter CO2-udslip pr. indbygger. I dag har en amerikaner ca. 3 gange så stort et udslip som en dansker. En dansker har 3 gange så stort et udslip som en kineser. Og en fra Bangladesh har næsten intet.

Det er den viden der gør, at en række udviklingslande kræver at udslipsreduktioner regnes ud pr. indbygger. Det er kun fair. Selvom det bliver os forurenende danskere, der i så fald kommer til at betale ”klimabøder” til verdens fattigste, der jo næsten ikke belaster atmosfæren. Den diskussion burde vi tage inden København-topmødet, for den føres i mange udviklingslande. Og de har jo ret…

PS: Dette indlæg er skrevet som en del af den internationale "Blog Action Day".