Postkort fra Bali - dag 1

Egentlig er det sært at lande på den anden side af kloden midt i en konference, der allerede har kørt i en uge. Men det er vilkårene for den slags konferencer, hvor embedsmænd har forhandlet intenst indtil sidste del, hvor det hele skal gøres færdigt og verdens miljø - og klimaministre deltager.

Som formand for Folketingets miljøudvalg er jeg med på dette 13. møde efter Kyoto - akkurat som jeg var med som formand for miljøudvalget for 10 år siden i Kyoto og også har deltaget i et par af de andre opfølgningsmøder.

Og så befinder man sig igen i det globale maskinrum, hvor hele verden skal prøve at blive enige om, at klimatruslen er så alvorlig, at alle vil være villige til at tage del i løsninger. Og det er hver gang fascinerende. De tusindvis af mennesker, de mange og alt for ofte forskellige synspunkter og så alle ildsjælene fra grønne græsrødder – og heldigvis i stigende grad også fra de bedste virksomheder. Og så os folketingsmedlemmer. Vi er 5 denne gang, der skal følge processen, knytte kontakter, blive klogere og påvirke, hvor vi kan.

Det her er vigtigt. Verden skal snart for alvor tage sig MEGET GRUNDIGT SAMMEN, hvis vi skal styre os nogenlunde sikkert igennem de næste år. Og det kræver aftaler. Det kræver globale beslutninger, og at ingen prøver at snige sig udenom ansvaret.

Og det er sådan set hovedproblemet på denne, som på de øvrige klimakonferencer. Der er mange, der leder efter smuthuller for at smyge sig udenom ansvaret. Vil USA overhovedet være med til angive retningen for de næste 2 års forhandlinger. Altså tage udgangspunkt i videnskaben og sætte fokus på at begrænse temperaturstigningen til 2%? Vil Canada og Japan noget i virkeligheden? – Og hvorfor har EU ikke en meget klarere alliance med u – landene.

For mig ser det ud til – på min Bali dag nr. 1 – at verdens fattigste skal have langt kraftigere tilsagn fra os rige, om at vi vil hjælpe dem med at løse de kæmpemæssige problemer, som de får på grund af klimaændringerne. Oveni alt det andet! Altså hvis vi skal have lavet en beslutning, der leder frem til hæderlige beslutninger i København i 2009.

- Jeg håber at EU viser mod.