Postkort fra Bali - dag 2

EN NY YDMYGHED?

Så sidder jeg igen til en åbning af en stor global konference med lange taler. Fra de tilstedeværende statschefer og fra FN’s generalsekretær. Gode taler om hvorfor det er nødvendigt at gribe ind, henvisninger til FN’s klimapanels sidste rapport og hvorfor det er nødvendigt at færdiggøre en ny aftale i 2009 – i København. Så landene i verden kan gøre klar til de næste forpligtelser når Kyotoaftalens første periode udløber i 2012.

Her er Australiens nye premierminister, der får åbningens største bifald da han går på talerstolen og fortæller om sin – nu gennemførte beslutning – om at Australien underskriver Kyotoprotokollen. Og her er Maldivernes præsident, der ved, at hans land kan risikere at forsvinde i havet. Altså både alvor og optimisme.

Det der slår mig her ved starten er, at der er en ny ydmyghed overfor de kæmpestore problemer, som verden står overfor. Der virker som om der er mindre råben af hinanden. Især de fattige lande ved – med vigtige undtagelser som f.eks. Indien - at det ikke er nok at påpege, at det er de rige landes skyld. De bliver ramt alligevel!!  Så alle er i samme sivbåd, om end der er meget stor forskel på hvem der har skabt problemerne. Og det eneste vi skal blive enige om er faktisk en køreplan for forhandlingerne frem til 2009 i København. – Det handler om at få både USA med på en køreplan og samtidig få ulandene med. Kina og Indien er her afgørende.

Her onsdag er det endnu ikke til at se, om den ydmyghed overfor alvoren også er til stede hos de tre lande. USA sidder med nøglen. De skal give signaler om, at de agter at forhandle for at levere i 2009. Lige nu står forhandlingerne stille, og ingen – slet ikke USA - giver ind - så måske der alligevel ikke er ydmyghed nok?