Steen Gades Weblog

Postkort fra Bali - dag 6

FÆRDIGFORHANDLET OG NU STARTER DET.

Afslutningen på klimakonferencen blev et drama. Egnet til at sende i bedste TV - sendetid. Måske det allerede sker over CNN og BBC World? - Først USA melding om, at de ville veto beslutningen hvis de ikke fik ændringer, så hårde konfrontationer og appeller fra udviklingslandene mod USA med en meget dygtig hvid sydafrikaner i spidsen og efterfulgt af beskyldninger mod sekretariatet. Gråd på scenen og undskyldning  for mødekiks fra mødets præsident. Indkaldelse af FN's generalsekretær og Indonesiens præsident til at appellere om vilje til kompromis.... Og så til sidst den store forsoning. USA ville alligevel stemme for.

Og alt andet havde da også været absurd for aftalen binder ikke USA til andet end det de erklærede fra starten. Nemlig at de vil være med i frohandlingsprocessen op til 2009- mødet. Man kan sige at USA fik fribillet. Nødvendigt for at komme videre, ja, men ikke noget at klappe af! - Det gjorde jeg da heller ikke.

Derimod er der grund til at glæde sig over at der er bevægelse hos u-landene. De fattigste især, de små østater selvfølgelig - det er dem der forsvinder! - men også store lande som Brasilien. Ja også Kina viste gode takter, selv om det er forståeligt,at de kræver at USA skal gøre noget. Tallt for udslip pr. indbygger forklarer det. I Danmark omkring 10 tons, i USA ca.30 tons og i Kina ca.3-4 tons.

Alligevel er jeg også noget trist over resultatet.  U(SA fik fribillet og der var ikke flertal for at tage FN's klimarapport alvorlig. Ikke noget om hvor meget der skal reduceres og ikke noget om hvor hurtigt det skal gøres, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader i dette århundrede. Det kæmpede EU for. Ganske markant længe.- Godt vi har EU. Uden ville verden være langt ringere stillet! .-  Det betyder at vi også de næste 2 år skal kæmpe for at få taget Klimarapporten alvorligt.

Og det oveni en overfyldt dagsorden med forhandlinger om teknologioverførsel til de fattige lande, hjælp til at tilpasse os klimaændringerne, finansiering og bistand ud over u-landsbistand, og meget meget mere.

Vi vidste godt at det ikke blev til en promenade fra Bali til København. Jeg synes heller ikke det blev den gedesti, som jeg var bange for på et tidspunkt. Men det blev en smal og stenet vej med utallige forhindringer. Danmark har fået en kæmpeopgave med rydde vejen i de næste 2 år.På den måde er forhandlingernes slutning kun starten på en stor proces.

Al Gore havde ret - tænkte jeg da vi vedtog beslutningen - politisk vilje er en mangelvare. Men det er også en fornyelig ressource. Det får vi brug for i den næste år både op til Poznan i 2008 og København i 2009.

Postkort fra Bali - dag 5

DET GLOBALE MASKINRUM.

Lige nu sidder jeg midt i den globale beslutningsproces maskinrum. I konferencecenteret i Nusa Dua på Bali, der syder af højspændte forhandlinger. Vi er nået de sidste timer på konferencen og kredsen, der forhandler snævres ind. Det er de store spillere USA, EU,Kina og Indien og Rusland, der nu skal tage de sidste livtag inden det hele forhåbentlig slutter med et nogenlunde brugbart resultat. Og måske er forhandlingerne allerede på et meget højere niveau.Det højeste, måske? Rygterne går om at Angela Merkel hjemme i Tyskland har taget telefonen til Bush? Og hvad med de andre ledere? - Risikoen for et elendigt resultat hænger i luften.- Mon der er lidt vilje og evne, når det kommer til stykket?

Det kan være anledning til et par ord om det globale maskinrum. Det bliver tit skældt ud. Så mange mennesker og så små resultater, siger mange. - Og var det ikke netop det Danmarks statsminister sagde op til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002?

Jo det var det, men det er jo netop den store misforståelse. For globale beslutninger er meget vanskelige at få igennem så længe verden ikke har bedre beslutningsprocesser og så længe ideen om total national suverænitet råder. Hvis vi skal lykkes med den slags aftaler kræver det enormt mange menneskers indsats for at pleje tandhjulene. For at skabe bitte små fremskridt og for at smøre maskinen så alle beslutninger kan komme til at køre i samme retning som en enorm maskine med små og store tandhjul. Faktisk fascinerende og lovende - samtidig med frustrationen over den manglende politiske vilje til at tage stærke beslutninger.

Og det gælder ikke mindst på klimaområdet. Den politiske beslutningsproces startede med skabelsen af FN's klimapanel i slutningen af 80,erne for at skabe sikker viden. 2000 forskere fra hele jorden blev involveret. Så Rio-topmødet i 1992 om bæredygtig udvikling , der skabte klimakonventionen. 5 år efter i 1997 Kyotoprotokollen med bindende reduktionsmål for den rige verden og nu på Bali forsøget på at få hele verden med i nogle fælles beslutninger i 2009. Alt sammen holdt sammen af årlige møder med tusinder af mennesker - som på Bali i disse dage. Selv har jeg deltaget i en række.

Hvordan det hele ender, ved vi om få timer, men det er vigtigt at huske, at den globale beslutningsproces kræver et stort og omfattende maskinrum. Fascinerende og vigtigt at opleve og vigtigt at forstå.

Vor statsminister har taget fejl på mange vigtige områder. Da han talte nedsættende om verdens maskinrum i Johannesburg var det en af de meget alvorlige fejl. - Mon han ikke fortryder når nu København skal være maskinrum i 2009?

Postkort fra Bali - dag 4

THE REAL WORLD - EN GEDESTI TIL KØBENHAVN?

Mens Al Gore i går talte var forhandlingerne i fuld gang og kørte til i morgen kl. 4. Og her vises der ingen ydmyghed.

USA er fortsat lodret imod at henvise direkte til FN’s klimarapports påpegning af, at målet bør være at holde temperaturstigningen på under 2 grader, ligesom de heller ikke ønsker at henvise til, at de globale udslip skal toppe i løbet af de næste 10 – 15 år. Fantastisk af et land, der ellers i andre internationale forhandlinger påkalder sig videnskaben…. Men altså ikke her, hvor det virkelig gælder.Og russerne har blandet sig som spielfordærver med forslag, der også underminerer 2 graders målsætningen. Japan og Canada står og vakler - til den forkerte side. – Var det ikke det Al Gore sagde i aftes, at de rige lande måske skulle til at tage sig sammen!!

Og imens sidder udviklingslandene med Kina og Indien og venter. Hvorfor skal de love, at de vil gå i gang for alvor, hvis USA ikke er til noget? Sådan tænker de, selv om de mange konkrete forhandlinger er gået godt,og giver et løfte om mange udviklingslande vil noget i fremtiden .- Også Kina.

Så er det jo godt, at vi har EU, der endnu prøver at stå fast på, at vi skal forhandle frem mod København med et klart udgangspunkt - baseret på Klimapanelet. Hvis det ikke kommer  har EU truet med ikke at møde op til den særlige møderække for de store udledere af CO2, som Bush har taget initiativ til nu efter Bali. Og som reelt er USA’s forsøg på at ændre hele retningen i forhandlingerne – væk fra Kyotoprotokollen og bindende aftaler. 

Den tyske miljøminister var først med den udmelding. I det hele taget er jeg er blevet meget glad for Tyskland hernede. De har på mange måder miljøførertrøjen blandt EU -.landene.

Hvordan ender det så i dag – eller i morgen?

Lige nu er det svært at se, at det bliver særlig godt. Spørgsmålet er om vejen til København bliver en flot promenade med klar retning eller det bliver en gedesti, hvor man knapt kan komme frem, selv om man kæmper?

Postkort fra Bali - dag 3

AL GORE – IGEN.

Så har han lige talt. Al Gore.

Fløjet ind fra nobelprisfesten i Oslo og her til klimakonferencen, hvor han tog forsamlingen med storm. Fantastisk godt med en der taler lige ud af posen på en konference, der er fyldt med teknikaliteter, diplomatbenspænd og ministre, der mest siger det sikre, men sjældent virkelig får det til at rykke.

Ryk Kyoto perioden frem fra 2012 til 2010 for det haster meget mere end vi tror! – Det er den rige verden, der har brug for kapacitetsopbygning, når det gælder ansvarlighed og vilje til handling – ikke den fattige!- Sørg for at bane vejen for, at USA kan komme med, men husk at gå foran!  Var nogle af han stærke budskaber til konferencen og verden. Kun synd at alle forhandlerne – også vores egen minister – sad med hovedet nede i de helt nødvendige forhandlinger for at få USA til at rykke sig – bare lidt!

Jeg hørte ham også for 10 år siden – på Kyotokonferencen. Da var han vicepræsident og hjalp Kyotoprotokollen igennem. Ja USA underskrev den da også, men blev jo aldrig ratificeret af USA. Det handlede hans tale om dengang. Kongressen havde bundet Clinton/Gore så han dengang måtte fortælle forsamlingen, at vi ikke kunne forvente at Kongressen ville ratificere……Et trist budskab må det have været for ham, men han hjalp altså aftalen igennem.

Og nu i dag med budskabet om, at tiden er ved at løbe ud. Og at vi har vidst det her i mere end15 år. Fra Rio - konferencen over Kyoto-protokollen og de årlige konferencer hvert år siden.

Han har personligt en meget stor del af æren for at vinden er ved at vende bort fra Fogh – Lomborg - Bush budskabet om det hele løser sig, er for dyrt og at vi bare skal slappe af.

Og  for, at det er en bevægelse, der kommer fra neden af. Klodens første globale folkebevægelse, kaldte han det i dag. – Det skal vi medvirke til at skabe i de næste 2 år. Op til København!

Postkort fra Bali - dag 2

EN NY YDMYGHED?

Så sidder jeg igen til en åbning af en stor global konference med lange taler. Fra de tilstedeværende statschefer og fra FN’s generalsekretær. Gode taler om hvorfor det er nødvendigt at gribe ind, henvisninger til FN’s klimapanels sidste rapport og hvorfor det er nødvendigt at færdiggøre en ny aftale i 2009 – i København. Så landene i verden kan gøre klar til de næste forpligtelser når Kyotoaftalens første periode udløber i 2012.

Her er Australiens nye premierminister, der får åbningens største bifald da han går på talerstolen og fortæller om sin – nu gennemførte beslutning – om at Australien underskriver Kyotoprotokollen. Og her er Maldivernes præsident, der ved, at hans land kan risikere at forsvinde i havet. Altså både alvor og optimisme.

Det der slår mig her ved starten er, at der er en ny ydmyghed overfor de kæmpestore problemer, som verden står overfor. Der virker som om der er mindre råben af hinanden. Især de fattige lande ved – med vigtige undtagelser som f.eks. Indien - at det ikke er nok at påpege, at det er de rige landes skyld. De bliver ramt alligevel!!  Så alle er i samme sivbåd, om end der er meget stor forskel på hvem der har skabt problemerne. Og det eneste vi skal blive enige om er faktisk en køreplan for forhandlingerne frem til 2009 i København. – Det handler om at få både USA med på en køreplan og samtidig få ulandene med. Kina og Indien er her afgørende.

Her onsdag er det endnu ikke til at se, om den ydmyghed overfor alvoren også er til stede hos de tre lande. USA sidder med nøglen. De skal give signaler om, at de agter at forhandle for at levere i 2009. Lige nu står forhandlingerne stille, og ingen – slet ikke USA - giver ind - så måske der alligevel ikke er ydmyghed nok?

Postkort fra Bali - dag 1

Egentlig er det sært at lande på den anden side af kloden midt i en konference, der allerede har kørt i en uge. Men det er vilkårene for den slags konferencer, hvor embedsmænd har forhandlet intenst indtil sidste del, hvor det hele skal gøres færdigt og verdens miljø - og klimaministre deltager.

Som formand for Folketingets miljøudvalg er jeg med på dette 13. møde efter Kyoto - akkurat som jeg var med som formand for miljøudvalget for 10 år siden i Kyoto og også har deltaget i et par af de andre opfølgningsmøder.

Og så befinder man sig igen i det globale maskinrum, hvor hele verden skal prøve at blive enige om, at klimatruslen er så alvorlig, at alle vil være villige til at tage del i løsninger. Og det er hver gang fascinerende. De tusindvis af mennesker, de mange og alt for ofte forskellige synspunkter og så alle ildsjælene fra grønne græsrødder – og heldigvis i stigende grad også fra de bedste virksomheder. Og så os folketingsmedlemmer. Vi er 5 denne gang, der skal følge processen, knytte kontakter, blive klogere og påvirke, hvor vi kan.

Det her er vigtigt. Verden skal snart for alvor tage sig MEGET GRUNDIGT SAMMEN, hvis vi skal styre os nogenlunde sikkert igennem de næste år. Og det kræver aftaler. Det kræver globale beslutninger, og at ingen prøver at snige sig udenom ansvaret.

Og det er sådan set hovedproblemet på denne, som på de øvrige klimakonferencer. Der er mange, der leder efter smuthuller for at smyge sig udenom ansvaret. Vil USA overhovedet være med til angive retningen for de næste 2 års forhandlinger. Altså tage udgangspunkt i videnskaben og sætte fokus på at begrænse temperaturstigningen til 2%? Vil Canada og Japan noget i virkeligheden? – Og hvorfor har EU ikke en meget klarere alliance med u – landene.

For mig ser det ud til – på min Bali dag nr. 1 – at verdens fattigste skal have langt kraftigere tilsagn fra os rige, om at vi vil hjælpe dem med at løse de kæmpemæssige problemer, som de får på grund af klimaændringerne. Oveni alt det andet! Altså hvis vi skal have lavet en beslutning, der leder frem til hæderlige beslutninger i København i 2009.

- Jeg håber at EU viser mod.

Tak for valget og godt igang.

Mange tak for det flotte valg til SF og til mig selv. I den vestjyske storkreds blev der heldigvis plads til både mig og Kristen Touborg. Det lå ellers ikke lige i kortene efter den nye kredsinddeling, hvor det er meget sværere at få 2 mandater end at få 2, valgt i 2 storkredse, selv om stemmetallene er ens. Det valglovteknik, der faktisk nogle gange er meget vigtigere end vælgerne normalt sætter sig ind i. - Det skal jeg heller ikke belemre nogen med nu. Vi blev begge valgt på grund af SF's kanonvalg  og den vestjyske storkreds har 2 folketingsmedlemmer valgt for SF.

Siden valget har der været travlhed. Jeg har blandt meget andet været i Brussel, hvor jeg har stået i spidsen for en stor konference om forberedelsen af klimatopmødet i København i 2009. Og så har der jo stået fordeling af poster og Folketingsstart på dagsordenen. Jeg fortsætter med stærkt fokus på miljø. Er blevet formand for Folketingets miljøudvalg. Igen. Kan man sige, for jeg var også formand for udvalget i en pæn del af halvfemserne indtil jeg i 1999 sagde ja til en stilling som direktør for miljøstyrelsen. Desuden er jeg fortsat SF's ordfører på de områder, der har med ulande og globalisering at gøre. - Så på den måde er alt ved det gamle.

Men en stor ændring kan vi allerede mærke nu Folketinget har startet. Det er en svækket Fogh,der er statsminister - Naser Khader kalder ham fornyet!!, men sådan ser han  nu ikke ud. Det betyder heldigvis, at mange af SF,s dagsordenen og synspunkter kommer mere i fokus i debatten. Desværre er VOK -flertallet intakt, så det er et meget stort spørgsmål om der også sker ændringer i virkeligheden -I det der bliver bestemt.

Det nye er altså, at vi nu også kan få sat andre dagsordenen i den offentlige debat. Forhåbentlig kan vi også presse resultater frem..... Mens vi arbejder os frem til en reel ny start efter næste valg for et mere socialt Danmark med globalt udsyn.