« Er Ny Alliance opfundet af Michael Kristiansen ? | Main | SF - det erhvervsvenlige parti »

November 10, 2007

En dag i Jon Stewarts "The Daily Show"

Hvad er der egentlig galt med Danmark? I disse valgtider er det jo et forholdsvis relevant spørgsmål, men aldrig er jeg blevet konfronteret med spørgsmålet på en mere vanvittig måde, end da jeg forrige vinter blev interviewet om netop det i Jon Stewards "The Daily Show".
Forleden fik jeg tilsendt det lille klip fra dengang jeg blev "verdensberømt underholder" i nogle øjeblikke. Historien om det følger her:
Forhistorien var Muhammed -krisen. Nu skulle Danmark kigges efter i sømmene. På SF's partikontor fik vi en forespørgsel fra USA, og jeg blev udvalgt til at sætte et par timer af en sen fredag eftermiddag.
Seriøse mennesker, tænkte jeg, men var dog lidt skeptisk over at skulle diskutere Muhammedkrise i et  underholdningsprogram - endda et af verdens største.
Jeg skulle derførst skrive under på, at de måtte bruge alt, hvad jeg sagde, som de havde lyst til og  derefter klippe det sammen som de havde lyst til...! 'Hvad ventede der mig?', nåede jeg at tænke. Og så kørte han ellers løs:
"Var Danmark en voldelig og krigerisk nation?" - han havde jo set soldater overalt i gaderne i København - med bajonetter! og BJØRNESKIND på hovedet! Kunne vi aldrig få nok? Var vi de nye korsfarere? Og ville vi erobre hele verden? Det var da rigtig, at vi havde taget både Grønland og Færøerne, ikke! Og nu ville vi også tage resten...umættelige vildmænd. Og tænk på vikingerne, der voldtog og hærgede....
Og så vores design. Nogle elendige stole råbte han til mig, mens han rumsterende prøvede at få sat sig tilrette i en dansk stol - det rene bras. Og endelig sproget ........f.eks. blomkål.... Og her ramte jeg virkelig plet. For jeg blev sat til at demonstrere disse halvkvalte halslyde ved at læse om fra en parlør. Jeg nægtede længe for parløren var hollandsk, men det prellede af på ham. Han vidste bestemt bedre. Så gav jeg mig og forsøgte mig med hollandsk..... Og det kom i programmet efter 4 timers hård, ufattelig vanvittig - morsom og frustrerende udspørgen. Jeg gik lidt rundtosset hjem...
Mit globale gennembrud som - ja, som hvad egentlig????

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/214617/23219978

Listed below are links to weblogs that reference En dag i Jon Stewarts "The Daily Show":

Comments

Post a comment

If you have a TypeKey or TypePad account, please Sign In

Steen Gade

Steen Gades videoer

  • Globalt udsyn

    Miljøpolitik

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk