Kims Corner

Falck-konflikten giver resultater

For en time siden skrev jeg her på bloggen: ”Det er børnelærdom, at resultaterne kommer, når konflikten begynder at gøre ondt på arbejdsgiverne. Så når Falck piver, er det forhåbentlig tegn på, at de er ved at ryste op med et bedre tilbud.” Nu hører jeg så, at redderne har forhandlet et nyt og bedre resultat hjem! Efter hvad jeg hører, er det bl.a. reddernes arbejdsmiljø, der bliver bedre, og reddere på døgnvagt får en bedre aflastning om natten, i weekender og på helligdage. Udefra lyder det som om, at konflikten har givet resultater til redderne. Tillykke med det!

Regeringen skal holde sig fra indgreb i Falck-konflikten

Jeg kan høre, at regeringen nu rasler med sablen over for Falck-redderne. Redderne er til møde med beskæftigelsesministeren, og de konservative siger, at de ikke udelukker et lovindgreb.

Men regeringen skal holde sig fra at gribe ind i Falck-konflikten. Konflikten kan løses hurtigt, hvis Falck kommer mere til lommerne. Gør Falck det, vil redderne selvfølgelig forstå at vurdere det, når de skal stemme om et nyt forhandlingsresultat. Så det er den sikre vej til hurtigt at få sluttet Falck-konflikten: Penge på bordet!

Redderne har under hele konflikten etableret et eksemplarisk nødberedskab, som skal sikre, at konflikten ikke går ud over alvorligt syge patienter. Når hjerteafdelingen på Skejby Sygehus klager over at måtte aflyse planlagte operationer, "glemmer" man at fortælle, at fællestillidsmanden har lavet en særlig aftale med Falck om et ekstraordinært stort nødberedskab, der udelukkende servicerer hjerteafdelingen på Skejby Sygehus.  Så jeg synes, at redderne har gjort alt for at sikre et så godt nødberedskab som nødvendigt.

Det er børnelærdom, at resultaterne kommer, når konflikten begynder at gøre ondt på arbejdsgiverne. Så når Falck piver, er det forhåbentlig tegn på, at de er ved at ryste op med et bedre tilbud.

Vi vil have mere i løn

Jeg var til demonstration for mere i løn til medarbejderne i ældreplejen. Det var medarbejderne fra ældrepleje i Holstebro, der havde taget initiativet og den lange vej til Christiansborg for at fortælle politikerne, at nu er det nok. Det var opløftende at opleve, hvordan disse jyske kvinder har taget initiativet og fået andre med.

Det er forkasteligt, at ældreplejen skal mangle personale, fordi lønnen er så lav, at plejemedarbejdere med flere års erfaring kan tjene 40 – 50.000 kr. mere om året ved at arbejde på fabrik.

Vi er parat til at bruge skattekroner til at betale læger topindkomster for at operere på privathospitalerne. Men plejemedarbejderne spises af med 111 kroner i timen, som jeg så på en af bannerne. Har vi penge til topløn til læger, skal vi også have penge til at give plejepersonalet en ordentlig løn. Det er jo den gamle, der mister sin gode, velkendte hjemmehjælp, hvis hun er nødt til at tage et job på en fabrik for at tjene mere end 111 kroner i timen.

Jeg har tidligere hørt fællestillidsmanden for plejepersonalet i Holstebro kommune, Hans Enevoldsen, fortælle, at plejemedarbejdere med flere års erfaring kan tjene 40 – 50.000 kr. mere om året ved at tage arbejde på en fabrik, så viser det med al tydelighed, at der er noget helt galt. Stod det til mig, så mødte Thor Pedersen og Anders Fogh Rasmussen op til trepartsforhandlingerne med bl.a. FOA med mindst en milliard kr. til ekstraordinære forhøjelser af grundlønningerne for de lavtlønnede på bl.a. social- og sundhedsområdet.

Da jeg gik lidt rundt mellem de mange social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, mødte jeg pludselig Astrid Kragh Kristensen. Hun er tidligere formand for SFU, SF's ungdomsorganisation, og i dag arbejder hun i ældreplejen. Hun var også i strejke.

Astrid Kragh Kristensen var sidste efterår suppleant for Villy Søvndal i Folketinget. Dengang arbejdede jeg sammen med hende om at fremsætte et forslag om højere løn til de ansatte i social- og sundhedssektoren. Forslaget gik ud på

at tilbyde kommuner, regioner og statslige institutioner en særskilt pulje på 1 mia. kr., som iværksættes årligt pr. 1. april 2008 til brug for forhandlinger med de faglige overenskomstparter om bedre aflønning m.v. for lavtlønnede i bl.a. ældreomsorgen.

Se forslaget her http://www.sf.dk/index.php?article=14494

Kom så Hans

Kom så Hans Jensen! Men lad dig ikke snyde af Anders Fogh Rasmussen.

Nu har LO chancen for at vride indrømmelser ud af Anders Fogh Rasmussen ved de trepartsforhandlinger, der nu er startet. Du har krævet indrømmelser, der sikrer tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere til at producere fremtidens velfærdsydelser ved at uddanne flere bedre, forbedre arbejdsmiljøet og give medarbejderne øget frihed til selv at levere god service.  Det er helt rigtigt og nødvendigt.

Tænk blot på de ca. 20.000 ansatte i social- og sundhedssektoren, som i dag yder pleje og omsorg for vores ældre uden at være uddannet til det. Eller tænk på arbejdsmiljøet, der både fysisk og psykisk er så belastende, at sygfraværet er tårnhøjt mange steder. For slet ikke at nævne behovet for, at vi gør de offentlige arbejdspladser så spændende og gode, at vi kan tiltrække tilstrækkeligt mange unge i fremtiden.

Hans Jensen har selv sagt, at det vil kræve merbevillinger på 3-5 mia. kr. om året at løse disse problemer. Det lyder ikke helt skævt.

Men pas på Hans. Anders Fogh Rasmussen er ikke manden, der rutter med pengene.

Kan han nøjes med at give de samme penge to gange gør han det. Anders Fogh Rasmussen har i forvejen lovet fagbevægelsen 1 mia. årligt til mere efteruddannelse, hvis fagbevægelsen selv fik arbejdsgiverne med på mere efteruddannelse ved overenskomstforhandlinger. Det er selvfølgelig helt fint, at I bruger trepartsforhandlingerne til at aftale, hvad den millard skal bruges til. Men lad dig ikke lokke til at sige tak to gange for de samme penge!

Det samme med de penge, som Helle Thorning Schmidt fik til grund- og efteruddannelse som modydelse for at forringe efterlønnen. Det er den såkaldte globaliseringspulje. I den ligger der 2 mia. kr. i 2007, 4 mia. i 2008, 6 mia. kr. i 2009, 8 mia. kr. i 2010, 9 mia. kr. i 2011 og 10 mia. i 2012. De penge er hårdt tiltrængt. Men det er altså købt og så rigeligt betalt med forringet efterløn. Så dem skal fagbevægelsen ikke sige så tak for én gang til, hvis Anders Fogh Rasmussen prøver at 'genbruge' dem til en ny aftale med LO.

Det gælder også pengene til bedre arbejdsmiljø i form af flere ansatte i Arbejdstilsynet og pengene i den såkaldte forebyggelsesfond. Her ligger der allerede 350 mio. kr. og venter hvert år fra 2008. Lur mig om ikke Anders Fogh Rasmussen får lyst til at skrive dem ind én gang til i en ny aftale.

Et andet godt råd til Hans Jensen: Hold nøje øje med, at du ikke indgår en trepartsaftale, hvor de penge, der går til at skaffe den fornødne arbejdskraft ikke samtidig er de penge, som Anders Fogh Rasmussen tvinger kommunerne og regionerne til at lave mere og bedre velfærd for. Det er selvfølgelig helt i orden, at de penge, der f.eks. skal bruges til bedre uddannelse og arbejdsmiljø til de ansatte på plejehjemme, hjemmehjælpen, folkeskolen og daginstitutionerne indgår i den aftale regeringen til sommer skal forhandle med KL om tilskud fra staten. Men de penge, der går til at uddanne de uudannede hjemmehjælpere, kan jo ikke samtidig bruges til at ansætte flere hjemmehjælpere - selv om Anders Fogh Rasmussen sikkert gerne vil tro det.

Så fik chaufførerne og lagerarbejderne et resultat

Så kom der et resultat af overenskomstforhandlingerne for chauffører, lager- og havnearbejdere. Hvis man regner det hele med vil de heldigste - dem, der får gavn af alle forbedringerne - kunne se frem til en årlig lønstigning på omkring 45.000 kr. over de næste 3 år. Det svarer til en årlig stigning i timelønnen på 7-8 kroner i timen - alt iberegnet. Ikke allerværst.

Men bag ved disse tal gemmer der sig desværre det faktum, at det ikke er alle, der får så store stigninger. I disse tal, som har været fremme i medierne, indgår en f.eks. en stigning i tillæget for chauffører og lagerarbejdere på 3 gange 1,65 kr. i timen. Er du havnearbejder, får du ikke dette tillæg. Derfor havde jeg da hellere set, at hele stigningen var lagt på normaltimelønnen, så den var kommet alle til gavn.

Regeringen har meget at takke LO's Hans Jensen for

Regeringen har meget at takke LO's formand Hans Jensen for. Sådan konkluderer journalist Helene Krarup Olsen fra 3F’s Fagbladet på en gennemgang af samspillet eller snarere manglen på samspil mellem LO’s formand Hans Jensen og Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt i forbindelse med LO’s tilbud til regeringen om at indgå en trepartsaftale om velfærdsreformer.

Selv om specielt LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger har meget tætte kontakter til Helle Thorning Schmidt, gik Hans Jensen tilsyneladende til møde med Anders Fogh Rasmussen for at aftale trepartsforhandlinger om velfærdsreformer uden at snakke med Helle Thorning Schmidt om det først.

Hans Jensen har med garanti vidst, at han med et tilbud om en LO-aftale med Fogh om kvalitetsreformen, risikerede ’blive en statist i Foghs spil’, som 3F’s formand Poul Erik Skov Christensen så bramfri udtrykte det. Man kan ligefrem frygte, at det var derfor, han gjorde det, som han gjorde. Hans Jensen har en vare, som Anders Fogh Rasmussen vil åbne både kalender og statskasse for at købe: Fagbevægelsens grønne stempel på regeringens såkaldte kvalitetsreform. Dermed har Hans Jensen noget på hånden, som giver ham en chance for at opnå politiske resultater for medlemmerne.

Hans Jensen foreslog regeringen at investere i flere og bedre uddannede offentligt ansatte og give dem bedre ledelse, større indflydelse og mere frihed. Sammen med en ambitiøs plan for at rekruttere medarbejdere nok i fremtiden. 3-5 mia. kr. om året anslog han prisen til.

Med sin plan og forslaget om trepartsforhandlinger vil Hans Jensen tilsyneladende afkræve Anders Fogh Rasmussen politiske indrømmelser og betale med legitimering af en borgerlig regerings velfærdspolitik.

Ender det sådan har regeringen unægtelig meget at takke LO-formanden for. Og Helle Thorning Schmidt har en hel del at bande over bag lukkede døre. Derimod er det langtfra sikkert, at medlemmerne har så meget at takke Hans Jensen for, når han går af som LO-formand på LO-kongressen til efteråret. Det afhænger fuldt og helt af, om Hans Jensen både kan og vil stå fast på at kræve en reform, der for alvor sikrer os en offentlig sektor med flere, bedre uddannede medarbejder med øget frihed til at forbedre den fælles velfærd. I modsat fald risikerer Hans Jensens sidste gerning at være statisk i Anders Fogh Rasmussens nøje planlagte valgkamp. Og det ville da være synd – for både Hans Jensen og fagbevægelsens medlemmer.

Lønfesten er begyndt

Det er da vist en gammel nyhed, tænkte jeg, da jeg i Ekstrabladet i dag læste overskriften: ”Lønfesten er i gang.” Det er da lang tid siden, at Henning Dyremose og de andre topchefer startede deres lønfest. Cheferne for landet 79 børsnoterede selskaber fik sidste år en gennemsnitlig lønstigning på 16 procent. Dermed kom deres løn op på i gennemsnit 3,7 mio. kr. om året.

Men da jeg fik læst artiklen blev jeg klar over, at det var almindelige metalarbejdere, der nu også var mødt op til lønfesten. I Randers var deres timeløn i gennemsnit steget med 6,91 kr. det næste år. Det svarede til ca. 4,6 procent mere. Unægtelig noget mindre end topcheferne. Specielt når man udregner det i kroner og øre.

Hvis jeg ikke regner helt forkert har topcheferne fået en stigning i timelønnen på ca. 265 kr. sidste år, hvis vi regner det på en 37 timers uge. Noget af en forskel tænkte jeg, men glædede mig alligevel på Randers-smedenes vegne. Lidt har også ret.

Men lidt kan på den anden side også blive så lidt, at det bliver uret. Jeg tænker her på de overenskomstforhandlinger som chaufførerne, lagerarbejderne og havnearbejderne sidder midt i inde hos forligsmanden. Hvis det er rigtigt, at arbejdsgiverne har tilbudt dem det samme som man hævede den minimalløn, ingen i praksis går for på industriområdet, nemlig 8 kroner mere i timen over 3 år og så måske en 25-øre eller 3 oveni, så svarer det til, at folk, der er lavere lønnet end Randers-smedene skal nøjes med lønstigninger på 3 år, som smedene næsten får alene på 1 år. Er det ret og rimeligt, at en chauffør, der i forvejen ikke tjener for meget, skal nøjes med en lønstigning, der ret præcis svarer til én hundrededel af, hvad topdirektørerne får?

Nej vel? Det er så lidt, at det er uret.

Noget at komme efter

I mandags var det nogle af bybuschaufførerne i Århus strejkede, og i Silkeborg kørte busserne slet ikke. I Herning kørte de kun på enkelte ruter. I går var turen kommet til København og en masse andre byer.

Allerede da jeg i mandags hørte om de første strejker, var jeg klar over, hvad mine chaufførkolleger blandt bybuschaufførerne havde gang i. Med deres aktion var de ved at fortælle både arbejdsgiverne i Handel, Transport og Service, HTS, og min lokale formand Peter Bæk og de andre i 3F's forhandlingsudvalg, at der skal et pænt lønløft på bordet ved overenskomstforhandlingerne på transportområdet hos forligsmanden.

Jeg er helt enig. Når man er chauffør, havnearbejder, rengøringsassistent eller slagteriarbejder får man alt andet end for meget i løn, og kun de færreste har en reel chance for selv at få mere i løn. Pengene skal skaffes ved overenskomsten og det er altså nu. På industriområdet går tillidsmanden på den enkelte arbejdsplads op til ledelsen og kræver 5 kroner mere i timen til sine medlemmer, og i disse tider har han gode kort på hånden til at få det. Men det kan en buschauffør i Århus eller en rengøringsassistent i ISS ikke. De skal have penge nu ved overenskomstbordet. Derfor er det ikke så mærkeligt, at buschaufførerne følger forhandlingerne så tæt og blander sig.

Rygterne siger, at arbejdsgiverne kun har givet sig 25 øre i timen - udover minimallønsforbedringerne på industriområdet. Så der er langt igen.

Jeg er spændt på, hvad der sker. Vil 3F's forhandlere stå fast og komme igennem med et ordentligt løft, eller ender det hele med et sammenbrud, så vi skal ud i en storkonflikt for at sikre chaufførernes løn? Hvis ikke HTS vil give sig, er der efter min mening ingen vej uden om. Så må hele fagbevægelsen stå sammen om at hjælpe arbejdsgiverne til lommerne.

Med de kæmpefortjenester direktører, virksomheder og aktionærer har haft de seneste år, er der sandelig mere at komme efter en 25-ører.

Næsten hver gang jeg ser Folketingsdebatter mellem Villy Søvndal og Anders Fogh på DR2 siger Fogh: "Der er ikke noget at komme efter." Det er som regel løgn. Det er det i hvert fald også, når det gælder flere lønkroner hos de arbejdsgivere, der tjener kassen som aldrig før.

Jeg håber, at skillingerne kommer på forhandlingsbordet, så vi undgår en storkonflikt den 29. marts eller den 12. april, hvis forligsmanden udsætter det endnu 14 dage.

Nedskæringer koster dyrt

Dansk Folkeparti er et naivt parti. Det har de ofte vist  - senest i sagen om fordærvede fødevarer og manglende kontrol. Med himmelvendte øjne har vi gang på gang hørt formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti, sige: ”Ministeren fortalte os, at kontrollen af fødevarer ville være lige så god som hidtil, selv om vi skar ned.”

Fødevarekontrollen hører under Fødevarestyrelsen, som regeringen og Dansk Folkeparti har fjernet  over 200 stillinger fra. Og Dansk Folkeparti burde da have sagt sig selv, at man selvfølgelig ikke kan skære så meget ned, uden at kontrollen ville blive forringet.

Så dum har man selvfølgelig lov til at være, når man sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti. Men hvis Dansk Folkeparti tror, at vi andre er ligeså dumme, tager partiet fejl. Dansk Folkeparti har ikke været forbrugernes forkæmper, men skattestoppets bagstopper.

Samtidig har man så atter hjulpet de konservative med at redde en minister, Lars Barfoed. Den nye ekstrabevilling på sølle 10 millioner årligt forslår intet forhold til de nedskæringer, der er sket.

Derfor vil vi se flere skandaler med fordærvet mad i de kommende år – på grund af regeringens og Dansk Folkepartis elendige beslutninger.

Nu frygter jeg blot, at det samme vil ske med arbejdsmiljøet. Regeringen og Dansk Folkeparti har også skåret ned på Arbejdstilsynets løbende kontrolarbejde – og antallet af arbejdsulykker er stigende. Jeg spørger bare: Skal de arbejdsskadede snart høre den samme naive udtalelse fra DF: "Jo mere man skærer ned, jo bedre bliver kontrollen"?

Farvelfærd: Radikale vil ramme arbejdsløse

Det Radikale Venstre er meget asocialt, når partiet nu foreslår at forkorte abejdsløses ret til dagpenge fra fire til to et halvt år. Hermed trækker Marianne Jelved tæppet væk under mange familiers økonomi. Den, der desværre er langtidsarbejdsløs, havner i stedet på kontanthjælp som måske er 0,00 kr. på grund af en ægtefælles indtægt. En del familier er gået i opløsning på grund af dette, fordi hus og hjem må sælges og der ikke er råd til tøj, mad og transport i hverdagen.

Det er jo ikke den arbejdsløse, der er problemet. Det er samfundet, der ikke vil skaffe arbejde til alle.

Selv om økonomien og beskæftigelsen går godt for øjeblikket, er der stadig 140.000 arbejdsløse på dagpenge og cirka 70.000 i aktivering på dagpenge og kontanthjælp, som ikke tæller med i statistikken. Og der er bestemt ikke 210.000 ubesatte stillinger!

Når samfundet ikke vil skaffe job nok, bør vi fastholde et sikkerhedsnet i form af dagpengene i fire år. Ved at skære det ned til to et halvt år, er der ikke flere, der kommer i arbejde. Det eneste sikre er, at en del ledige vil havne på den miserable kontanthjælp.

I forvejen ved vi, at de radikale med til at stjæle lejernes penge fra Landsbyggefonden. Men jeg tror det vil overraske mange - også i de radikales eget bagland - at de nu vil synke så dybt som at lægge afgift på lægebesøg og ramme arbejdsløse på pengepungen. Altsammen for at komme ind i det sorte selskab sammen med Venstre, konservative og Dansk Folkeparti.

De radikale kan undgå at folk får dagpenge i fire år på en særdeles god og konstruktiv måde:

                                                                                                                                          

Anvis folk et rigtigt job - med overenskomstmæssig løn.