Om Pernille Vigsø Bagges blog

  • Velkommen til min weblog

    På denne blog kan du se hvilke tanker jeg gør mig om politik, hverdagsliv og alt det midt imellem. Du er meget velkommen til at kommentere. Jeg skriver på stort set alle hverdage, og svarer gerne når tiden tillader det - men altså uden at love for meget...

    Blog kodeks

regler

Pressemeddelelser fra Pernille Vigsø Bagge

Pernille Vigsø Bagges CV

Mit fulde navn er Pernille Vigsø Bagge. jeg er født den 4. januar 1975, er 32 år og gift med Michael, 41. Sammen har vi Anna på 3 år og Freja på 1 år.

Jeg bor i Løgstør, som grundet global opvarmning og deraf følgende klimaforandringer også går under navnet: "Lille Venedig".

Efter endt 9. klasse i folkeskolen, tog jeg en sproglig studentereksamen fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Umiddelbart efter påbegyndte jeg teologistudiet ved Århus Universitet, og blev cand. theol. i 2004.

Gennem studieårene har jeg arbejdet som kassedame, bartender, ungdomsklubmedarbejder, rengøringskone, og senest 4 år som friskolelærer.

I 1999 meldte jeg mig ind i SF, og sad fra 2001-2005 i kommunalbetyrelsen i Løgstør Kommune

Ved valget den 8. februar 2005, blev jeg meget overraskende valgt til folketinget. Jeg er valgt i Aars-kredsen, og er genopstillet i den nye Vesthimmerland-Rebild-kreds.

På Christiansborg beskæftiger jeg mig med uddannelsespolitik, socialpolitik, ligestilling og kirkepolitik.

Uddannelsesområdet er det vigtigste for Danmarks fremtidige velfærd og velstand. Ikke fordi vi skal uddanne os for erhvervsliv og BNP. Men fordi vi med uddannelse får høj livskvalitet. Det skal være muligt for den enkelte at uddanne sig gennem hele livet. Høj faglighed, kreativitet, dannelse, fordybelse og alsidig personlig udvikling skal være grundlaget i uddannelsessystemet fra gundskole til videregående uddannelser.

Socialpolitisk er det samfundets svageste, børn, unge og mennesker med funktionsnedsættelser der har krav på størst opmærksomhed og omsorg. Vores velfærd skal kunne sikre, at ingen stilles udenfor fællesskabet. Vi skal af al magt bekæmpe ulighed og uretfærdighed.

Ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for ægte demokrati. Mænd og kvinder er ikke ens, og skal ikke overtage hinandens forcer og svagheder. Men vi skal kæmpe mod stereotype kønsrollemønstre, og skabe lige muligheder for de to køn. Vi skal udvide rammerne for, hvordan man kan være kvinde og mand. Fædrebarsel, forbus mod køb af sex, retfærdig tildeling af samvær ved skilsmisse m.v. er vigtige mærkesager på ligestillingsfronten.

Kirkepolitisk er det præsters arbejdsforhold, folkekirken som folkets egen kirke, bedre organisering af folkekirken og ikke mindst andre trossamfunds rettigheder i det danske samfunde, der interesserer mig. Jeg holder uendeligt meget af den danske folkekirke, og vil gerne have en forfatning for kirken, så staten kan løsne de snærende bånd.

Mit fremtidsvision indebærer at SF er i regering, fordi vi har den bedste politik, og fordi vi både kan og vil magten til at føre den politik ud i livet.

Comments

The comments to this entry are closed.

Pernille Vigsø Bagge

Podcast: Portræt af Pernille Vigsø Bagge

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk