Om Pernille Vigsø Bagges blog

  • Velkommen til min weblog

    På denne blog kan du se hvilke tanker jeg gør mig om politik, hverdagsliv og alt det midt imellem. Du er meget velkommen til at kommentere. Jeg skriver på stort set alle hverdage, og svarer gerne når tiden tillader det - men altså uden at love for meget...

    Blog kodeks

regler

Pressemeddelelser fra Pernille Vigsø Bagge

Dagens op- og nedture

October 17, 2007

Opbevaring eller pædagogik?

Nu er der efterårsferie, og det er i sig selv en herlig ting. Min Anna på 3 et halvt år er hjemme, men savner vist børnehaven betragteligt. Det gør hun fordi det er en rigtig god børnehave med godt personale, som giver børnene omsorg, udfordringer og pædagogisk professionalisme hver eneste dag. Beklageligvis er besparelserne igen en realitet, og hvor der før har været jobtræningspersoner ansat til at lave eftermiddagsmad, klare de praktiske gørenål osv. er det nu pædagogerne der må løbe hurtigere.

Det er på tide med en national debat om hvilken hverdag vi byder de mindste - altså i dette tilfælde de 3-6-årige. Demonstrationerne har de seneste år heldigvis bølget over landet fordi hverken forældre eller ansatte vil finde sig i de faktiske forhold, forårsaget af skatte- og vækststop i kommunerne. Lad os lytte til vores intuition, vores følelser og såmænd også vores fornuft og være enige om, at vi vil have respekt for de ansatte i omsorgssektoren - både når det gælder omsorg for børn og gamle! Vi vil have KVALITET i vores daginstitutioner og i ældreplejen - bedre løn, mere tid, ingen kontrolskemaer og unødvendige læreplaner, men frem for alt nærvær, omsorg og værdighed - det er mennesker og ikke wienerpølser vi har med at gøre!

September 27, 2007

Er du godt tilpas - flyv med SAS

I går kunne jeg se, at hver 3. dansker nu er betænkelig ved at flyve med SAS. Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg har fløjet med SAS et utal af gange siden jeg blev valgt til Folketinget i 2005. Fra Aalborg til København og omvendt så mange gange, at jeg helst ikke taler om CO2-udslip på det personlige plan...

Jeg har altid haft det betydeligt bedre med at hænge under skyerne i en Dash-8 og hvad de forskellige flytyper nu hedder, end at sidde i en bil på landevejen mellem Tingskoven og Brovst. Ingen mennesker - og jeg mener virkelig 0 personer, dør i Danmark ved at flyve indenrigs med SAS på årsplan, men adskillige, og her taler vi flere hundrede, dør hvert år af at køre Toyota, Skoda, Volvo og Ford. Begravelser af familiefædre, små børn, gravide kvinder osv. hører til dagens orden i de danske provinskirker - med ufattelige sorger og smerter til følge.

Men SAS - nej. En rutineret pilot, der kan sit kram, redder en uheldig situation og SAS´ ære. Tak for at jeg kan flyve med SAS hver eneste uge - og Sterling og CimbrerAir og alle de andre. Jeg skifter først transportform mellem Aalborg og København den dag vi får højhastighedstog, som alle andre lande kan finde ud af at investere i.....

Indtil da må jeg understrege at det udelukkende er en joke, når nogen sige: Vil du prøve noget der gør nas? Flyv med SAS.

September 18, 2007

Det er lang tid siden!

"...du kan da bare skrive 3 linier", sagde Peter til mig. Han synes det er SÅ dårligt at jeg ikke skriver på min blog dagligt, og hvor har han ret - så fra NU af - men det har været en presset tid, og det er fordi vi er i gang med den længste valgkamp i danmarkshistorien........

Pernille Vigsø Bagge

Podcast: Portræt af Pernille Vigsø Bagge

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk