bagge

Facebook, tatoveringer og golf

Kære Bettina - fra mit gamle kollegium i Århus - gode gamle Skjoldhøj. Tak for din opfordring til at vi kan mødes på Facebook... Desværre kan jeg ikke oprette en profil på Facebook, for jeg har svoret, at jeg bliver det sidste menneske i verden der har en tatovering, som spiller golf og som er på Facebook.

På den anden side, så sagde jeg også en gang at jeg ikke ville bo i Løgstør, ikke ville være fuldtidspolitiker og ikke kunne blive stresset.......

Nå, hvad angår Facebook, så siger min kollega Henrik, at det er vejen frem, for man kan finde ud af hvem der har en kæreste og hvem der ikke har. Man kan holde kontakt med gamle venner, og man kan føle sig godt tilpas når ens eget antal af venner overstiger ærkefjendens.

Mht. tatoveringer, så var Lars (fra Skjoldhøj) og jeg jo engang på vej ned i Århus midtby for at få lavet sådan en kalorius...vi var bare ikke tilstrækkeligt ædru til at gennemføre.

Mht. golf, så spiller min mand, min mor, min far, min bror, min svigerinde, min onkel, min tante osv. Måske er det en sekt, som breder sig og bare hiver én med.

Men indtil videre, så holder jeg stand: Ingen tatoveringer, ingen golfkøller og ingen profil på Facebook. Derimod vil jeg give min halve arm for at mødes over rigtig øl og rigtigt gensyn med folk fra Skjoldhøj. Husk nu - at 90% af al kommunikation mellem mennesker foregår via kropssprog - jeg er totalt "old school"!

Offentlige koner vil ha´ flere kroner......

........offentlige mænd er med på dén.

Torsdag morgen stod dagplejerne linet op ved Nørrebros Runddel med deres plakater. Solen skinnede, og det var livsbekræftende at se, hvordan der var godt humør, men også et fast drag om mundvigen på de mænd og kvinder som var mødt op for at gøre opmærksom på sagens rette sammenhæng: denne gang er det alvor - nu SKAL der et lønløft til, aå kvindejobs får mandeløn, og så der ikke skal være et uforklarligt skel mellem kvindefag og mandefag på det danske arbejdsmarked.

Lige så fedt var det at stå på Christiansborg Slotsplads senere torsdag kl. 13, sammen med sundhedskartellet. Faktisk var jeg flere gange ved at begynde at tude, fordi det er så stærkt og rørende med den stemning af fællesskab i kampen mod åbenlys uretfærdighed. Stemningen var god og hjertelig men også præget af alvor. Nu eller aldrig, velfærd eller mistrivsel, ligeløn eller uretfærdighed, lige muligheder eller forskelsbehandling.

Og i dag - søndag den 20. april 2008 - 100 år efter at kvinder fik lov at tage del i folkestyret, stimler vi sammen igen. Denne dag i et brag af en kvindeparade fra Frederiksberg Rådhus kl. 15. Jeg glæder mig fordi jeg er sikker på, at det da nytter at stå sammen om det man vil ændre. Solen skinner, og denne dag  - midt i konflikten - skal være første dag i en ny æra, hvor vi igen kan stå sammen og ændre samfundet - i retning af lige muligheder - for alle.

Landsmødet er forbi - festen er begyndt

Landsmødet er for mit eget vedkommende blevet betragtet mest fra sidelinjen. Jeg har læst de fine avisartikler, set referatet på DR nu til aften, og er lettet, lykkelig og fuld af forhåbning.

Jeg er vild med vores dygtige medlemmer og deres kompetente holdninger,  jeg er vild med vores politik og vores klare tale. Jeg er vild med engagementet og de modige udmeldinger og jeg er stolt af Villy for sin udholdenhed, for slet ikke at tale om 12 "nye" MFere, som trods bare 5 måneder i folketinget drøner derudaf, og laver udspil, markeringer og nye visioner - arm i arm med "os fra før".

Det er skidt i dag i JP at se en meningsmåling med VKO i styrket position, men vi er gået 14% frem på 3 år - det må være historisk. Vi laver et smukt EU-parlamentsvalg og et stærkt kommunalt Danmark ved kommunalvalget næste år.

Selv om jeg - en anelse uforskammet - i år valgte at se landsmødet fra sidelinien for første gang i 8 år, så er jeg nu, ikke mindst på grund af fint refererede udmeldinger og taler på landsmødet, blevet bestyrket i, at vi indenfor de næste 3 måneder begynder at se meningsmålinger hvor magtbalancen vender. Så mange SFere i arbejdstøjet taler sit eget klare sprog.

Mennesket er skabt til at skabe

Det er af enorm vigtighed, at de kreative - og såmænd også åndelige fag - i folkeskolen styrkes. De seneste år har fokus ligget på tests, udenadslære, mere dansk og matematik. Men børn bliver ikke hele mennesker uden en kreativ dimension i tilværelsen.

Ikke mindst for bogligt svage børn er det utrolig vigtigt at kunne skabe noget, hvad enten vi taler om billedkunst, sløjd, hånd- eller husgerning. Alle børn har behov for at udtrykke sig kropsligt, og her er de kreative fag særdeles vedkommende.

Nu viser det sig, at musikundervisningen rundt i landets folkeskoler (hvor der visse steder ikke engang leves op til minimumstimetal i det hele taget) tages af tapetet. Musik er en fundamental del af vores kultur (det er sangens år) og en uundværlig del af menneskelivet. Musik er menneskesprogets smukkeste udtryk.

Det kan ikke nytte, at vi tror vi skal skabe små robot-mennesker der kan stå på ét ben og lire kongerækker af. Selv erhvervslivet efterlyse kreative hoveder der kan samarbejde og være hele mennesker.

Den åndelige og kreative dimension i menneskelivet skal afspejle sig i folkeskolens undervisning. Vi vil have musik, kunst og kultur. Vi vil have børn der kan synge, danse, male og forme og flette og kokkerer. Alternativet er ubærligt.

Storkonflikt

Når min dagplejer, hvor min Freja på 2 år bliver passet, snart går i strejke, så har hun min fulde opbakning. Jeg kan simpelthen ikke klare at man i dette land opfører sig oldkonservativt i forhold til løndannelse, og lader det være op til den enkelte - eller til en stor gruppe af offentligt ansatte kvinder selv - at kæmpe en ulige kamp mod gamle systemer der cementerer uligeløn årti efter årti.

FOA - fagforbundet med 88% af medlemmerne tilhørerende kvindekønnet, har ladet en rapport udarbejde. Af den kan man læse, at trods samme uddannelseslængde, så tjener en social-og sundhedsassistent (mere end 90% kvinder) blot 82,- kroner hver gang en svejser (mere end 90% mænd) tjener 100,- kroner. Social- og sundhedshjælperen tjener 91,- kroner hver gang lastbilchaufføren tjener 100,- kroner.

Uretfærdigt, ulige, uværdigt. Er det efterhånden blevet almindeligt accepteret overalt, at dét at tjene penge til erhvervslivet (svejser og lastbilchauffør - altså mænd) er langt mere værd og væsentligt end dét at passe børn, syge og ældre (sosu´er - altså kvinder)? Ja åbenbart, men NU KAN DET VÆRE NOK.

Der SKAL sættes penge af, så kvindejobs kan få mandeløn - ellers går det ud over os alle på en måde, som er langt mere smertefuld end et fald i eksporten.

Værdikampen, lønkampen og ligestillingskampen er begyndt, og de tre kampe hverken kan eller skal skilles ad.

Dannelse ud...

Uddannelsesområdet er det vigtigste politikområde i Danmark, fordi uddannelse for alle er forudsætningen for velstand, velfærd, folkestyre og et godt liv for den enkelte.

Derfor er det også meget træls, at regeringen laver store reformer, som måske nok er nødvendige i nogle henseender, men fordi de ikke følges af midler til udvikilng osv. bliver resultatet uhyggeligt fattigt, og konspirationsteorierne kan begynde.

Er centraliseringsbølgen på uddannelsesområdet udtryk for første skridt til en absolut markedsgørelse? Er det med de tvungne administrative fællesskaber for de selvejende institutioner i virkeligheden et skridt i retning af udlicitering af administrationsopgaverne?

Er finanslovsloven for 2008 med tvungen opsparing og fjernelse af udviklingsmidler i virkeligheden første skridt til at begrænse antallet af offentligt ansatte. 1946 var den største årgang i Danmarkshistorien, så rigtig mange lærere og undervisere - og andre - fylder 62 år i år. Vil regeringen sikre sig at deres stillinger ikke genbesættes?

Når min ven Jesper fortæller fra pædagogseminariet i Aalborg, at der ikke engang er råd til minimumstimetallet i undervisningen, er det så første skridt i retning af at udsulte et offentligt uddannelsessystem for at etablere mulighed for et privat, som velbeslåede studerende kan vælge fremfor det fattige offentlige?

Venstres forekningsordfører sagde allerede sidste år, at vi bør have private universiteter i Danmark, er det første skridt væk fra tanken om fri og lige adgang til uddannelse? Den fri og lige adgang til sundhedsbehandling er jo en saga blot.

SF ønsker et uddannelses-Danmark uden brugerbetaling, uden økonomisk udhulning af uddannelserne. Vi ønsker stærke professionshøjskoler og erhvervsakademier, med udvikling og sprudlende undervisere og studerende, som oplever at de hver dag når nye landvindinger i fagligt stærke miljøer. Lærere, pædagoger, sygeplejesker, ergoterapeuter og socialrådgivere. Bygningskonstruktører, kleinsmede, merkonomer og landbrugsmaskinmekanikere skal sammen med frisører, dataloger, markedsøkonomer og kontorassistenter føle, at de uddanner sig på seje institutioner, som ikke konstant skraber bunden for at finde penge til det basale: undervisningen.

Og disse folk som uddanner sig skal komme fra alle samfundslag, med alle slags baggrund og de bedste forudsætninger fra en velfungerende folkeskole der uddanner til folkestyre og verdensborgerskab. I gode fysiske og psykiske rammer uden lasede bøger og mobning.

Konspirationsteorierne lever så længe regeringen reformerer og reformerer uden åbent at fortælle, hvorfor vi ikke skal investere i et godt offentligt uddannelsessystem.

Men kampen lever altså også - kampen for et andet Danmark, som har råd, mod, lyst og vilje til at satse massivt på det vigtigste af alt: uddannelse.