Om Pernille Vigsø Bagges blog

  • Velkommen til min weblog

    På denne blog kan du se hvilke tanker jeg gør mig om politik, hverdagsliv og alt det midt imellem. Du er meget velkommen til at kommentere. Jeg skriver på stort set alle hverdage, og svarer gerne når tiden tillader det - men altså uden at love for meget...

    Blog kodeks

regler

Pressemeddelelser fra Pernille Vigsø Bagge

« August 2007 | Main | October 2007 »

September 2007

September 28, 2007

Krigsministeren

Det er med den største medfølelse til de efterladte jeg skriver dette indlæg. Nu er der 2 unge mænd som igen har måttet lade livet i Afghanistan. I en konflikt der synes uløselig. Jeg har den dybeste respekt for de danske soldaters indsats. Er man  tvivl om Taleban-styrets uhyggeligheder kan jeg klart anbefale Khaled Hosseinis bog "Drageløberen", som handler om venskab i Talenbans skygge.

Jeg så Søren Gade udtale sig i Morgen-tv til morgen. Han er et sympatisk menneske. Han er vestjyde - de er de bedste... Han formår at beskrive smerten over tabet og at anskueliggøre hvor svær hans stilling er.

Men nu til malurten i bægeret: Han er og bliver i mine øjne krigsminister og ikke forsvarsminister. Vi skal forsvare vores værdier, vores frihed, vores lighed og vores folkestyre. Men skal vi ofre flere danskere i kampen mod terror, når der i den vestlige verden, som en avis skrev, er flere der kommer til skade ved at falde på badeværelset, end i egentlige terrorangreb?

Irak og Afghanistan er tabersager for Danmark, og for de efterladte. Irak er en total fejltagelse med fatale konsekvenser. Det er NU vi skal tænke os om, hvis ikke Aghanisatn skal blive en endnu større fiasko. Det sagde krigsministeren også på morgen-tv - heldigvis...

September 27, 2007

Er du godt tilpas - flyv med SAS

I går kunne jeg se, at hver 3. dansker nu er betænkelig ved at flyve med SAS. Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg har fløjet med SAS et utal af gange siden jeg blev valgt til Folketinget i 2005. Fra Aalborg til København og omvendt så mange gange, at jeg helst ikke taler om CO2-udslip på det personlige plan...

Jeg har altid haft det betydeligt bedre med at hænge under skyerne i en Dash-8 og hvad de forskellige flytyper nu hedder, end at sidde i en bil på landevejen mellem Tingskoven og Brovst. Ingen mennesker - og jeg mener virkelig 0 personer, dør i Danmark ved at flyve indenrigs med SAS på årsplan, men adskillige, og her taler vi flere hundrede, dør hvert år af at køre Toyota, Skoda, Volvo og Ford. Begravelser af familiefædre, små børn, gravide kvinder osv. hører til dagens orden i de danske provinskirker - med ufattelige sorger og smerter til følge.

Men SAS - nej. En rutineret pilot, der kan sit kram, redder en uheldig situation og SAS´ ære. Tak for at jeg kan flyve med SAS hver eneste uge - og Sterling og CimbrerAir og alle de andre. Jeg skifter først transportform mellem Aalborg og København den dag vi får højhastighedstog, som alle andre lande kan finde ud af at investere i.....

Indtil da må jeg understrege at det udelukkende er en joke, når nogen sige: Vil du prøve noget der gør nas? Flyv med SAS.

September 26, 2007

Omsorg med værdighed

I morgen skal jeg besøge et plejehjem i Fjerritslev i Nordjylland. Jeg skal ud og se med mine egne øjne hvordan virkeligheden er for ansatte i plejesektoren. Jeg har nemlig en relativt sikker fornemmelse af, at Thor Petersen, Anders Fogh og Claus Hjort ikke aner en hujende fis om, hvordan det er at varetage et så ansvarsfuldt og nødvendigt job, med de elendige forhold ansatte tilbydes i dag.

Et kvindefag med dårlig løn, og nu også med minuture, kontrolskemaer og hurtigløb fra den ene ældre medborger til den næste. Dette er virkeligheden for et af de vigtigste arbejdsområder i vores velfærdssamfund.

SF kræver flere ansatte - 5000 alene næste år. Mindst 2000,- mere i løn pr. måned. Bedre arbejdsvilkår, hvor værdigheden for den enkelte er i højsæde - den enkelte borger der har brug for omsorg, og den enkelte ansatte, som har brug for reel værdsættelse af et helt nødvendigt job.

Jeg glæder mig til at tale med ældre og ansatte i morgen om hvordan DE ønsker deres hverdag. Det er dér vi skal tage udgangspunkt, og ikke i nulvækst, skattestop og lean-management af den offentlige sektor. Slip omsorgen fri - med værdighed som overordnet mål.

September 21, 2007

Specialundervisning

De seneste 2 dage har jeg været med folketingets uddannelsesudvalg rundt i det nordjyske på studietur. Vi har besøgt forskellige institutioner for specialundervisning. Flere og flere børn får stillet diagnoser som autisme, ADHD osv. Mange af disse børn hverkan kan eller skal rummes i folkeskolens almindelige undervisning, fordi det eksempelvis er bekvemt for en kommune at rumme så mange som muligt i kassetænkningens hellige navn.

Så heldigvis har vi steder med knaldhamrende dygtige og professionelle ansatte, som Egebakken nord for Aalborg - en skole for børn med autisme-spektrumforstyrrelser. Her får børnene, som mange gange har lidt utallige nederlag i deres hidtidige skoleliv, en ny start, gode rammer og en undervisning der er specialsyet til deres behov. Det er både livsbekræftende og spændende at se, at det kan lade sige gøre at give disse børn en værdig tilværelse gennem forståelse for ders problemer og styrker.

En tidlig indsats er altafgørende, og her bør vi blive langt bedre. Sundhedsplejersker og daginstitutionpersonlae skal have optimale vilkår i deres arbejde, så de tidligt kan spotte de børn der måtte have problemer.

Specialundervisning for voksne var også en del at turens tema. Vi besøgte PMU i Sindal - Praktisk Medhjælperuddannelse. Endnu et eksempel på ovenstående: når man møder folk hvor de er, og tager udgangspunkt i alt det de kan fremfor at analysere på eventuelle svagheder, opnår man med respekt og værdighed, at alle kan udfylde en plads i tilværelsen - også en arbejdsplads.

Skolen for specialundervisning i Hjørring og TAMU ved Vitskøl Kloster - igen er der fokus på den enkelte, og dét at lære at indgå i fællesskaber. Det har været en fantastisk tur, og jeg håber alle politikere der var med på turen vil holde fokus fast rettet mod en gruppe af mennesker i vores samfund, som har svære odds, men et fantastisk potentiale!

September 18, 2007

Det er lang tid siden!

"...du kan da bare skrive 3 linier", sagde Peter til mig. Han synes det er SÅ dårligt at jeg ikke skriver på min blog dagligt, og hvor har han ret - så fra NU af - men det har været en presset tid, og det er fordi vi er i gang med den længste valgkamp i danmarkshistorien........

Pernille Vigsø Bagge

Podcast: Portræt af Pernille Vigsø Bagge

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk