Om Pernille Vigsø Bagges blog

  • Velkommen til min weblog

    På denne blog kan du se hvilke tanker jeg gør mig om politik, hverdagsliv og alt det midt imellem. Du er meget velkommen til at kommentere. Jeg skriver på stort set alle hverdage, og svarer gerne når tiden tillader det - men altså uden at love for meget...

    Blog kodeks

regler

Pressemeddelelser fra Pernille Vigsø Bagge

Main | September 2007 »

August 2007

August 30, 2007

Samlebåndsarbejde

Regeringen har i 2004 oprettet et såkaldt Lean-akademi. Tanken bag lean er mest mulig effektivisering af arbejdsgange. Inspireret af Toyota-fabrikkerne, og ingeniøren Taylor som i 1890´erne lavede forsøg med lean.

Taylor fandt ud af, at man måtte effektivisere en gruppe ungarske jernarbejdere, hvis job gik ud på at løfte store jernsveller fra ét sted til et andet. Taylor tog tid og målte, og fandt ud af, at de 12 tons hver person kunne løfte på en 10 timers arbejdsdag var alt for lidt.

Taylor så på, hvor meget den enkelte kunne løfte på en time, og gangede så med 10. Lidt tid til pause skulle der være, for eksempel når man havde lagt en jernsvelle fra sig, og gik hen efter den næste. Taylor regnede ud, at hver arbejder burde kunne løfte 43 tons pr. dag, og at det måtte skyldes uvilje mod arbejde og direkte dovenskab, at resultatet indtil videre kun havde været 12 tons pr. dag.

Efter kort tid, havde Taylor fundet frem til de arbejdere der kunne klare mosten. Det var 30 ud af 450. Resten var slidt ned, havde givet op. Alle de "uproduktive" arbejdsgange var skåret væk, det samme var det meste af arbejdsstyrken.

Tanken om, at det mest effektive også nødvendigvis er det bedste, er helt hen i vejret. Især hvis man taler om arbejdet med mennesker. Regeringen anbefaler ligefrem lean som styringsform i den offentlige sektor i den nyligt implementerede kommunalreform.

To sygeplejersker i hjemmeplejen der veksler et par ord, gør sig skyldige i overflødigt spild - ud med det. En kop kaffe hos en ældre medborger er klart spildtid - væk med det. Folkeskolelæreren kan være svær at styre, derfor skal lærerens cpr-nummer stå på elevens nationale test, så man kan måle lærerens effektivitet.

Det er en grotesk tanke, at man ved at måle, veje og evaluere kan få glade, kreative og fleksible medarbejdere. Man får det modsatte, og det må regeringen snart kunne indse. Vi vil gerne have bedre offentlig service og ikke omsorg, undervisning og medmenneskelighed på samlebånd.

Pernille Vigsø Bagge

Podcast: Portræt af Pernille Vigsø Bagge

Abonnér på alle SF weblogs på en gang

om rss feed

  • For at abonnere på nye indlæg i denne blog skal du højreklikke på linket "Subscribe to this blog's feed" og derefter vælge "kopier genvej".

    For at abonnere på nye indlæg fra alle SFs blogs højreklik på "Abonnér på alle SF weblogs som rss feed".

    Denne genvej skal kopieres over i din feed reader.

    Læs mere om rss på www.sf.dk