I går var det en uge siden, at landets sosu’er, sygeplejersker, pædagogmedhjælpere og andre af velfærdssamfundets kernetropper gik i strejke.
Strejken handler banalt set om noget så rimeligt, som et lønløft til nogle af samfundets allerdårligst lønnede. Og mere principielt om lige løn mellem kvinde- og mandefag og såmænd også om hele velfærdssamfundets overlevelse. For uden penge, ingen hænder – uden hænder, ingen velfærd.
Strejken har på mange måder været et paradoks. I nogle kommuner er nødberedskabet bedre end den daglige bemanding. Og andre steder kan nødberedskabet ikke opretholdes, selvom ingen fastansatte strejker, for under konflikten må kommunen ikke hyre vikarer.
Opbakningen til strejken er i top. Både blandt de strejkende faggrupper og i befolkningen. Det kan jeg godt forstå. Det er på tide omsorgsfagene får det løft, som så mange lovede dem under sidste valgkamp!
Her på Christiansborg arbejder SF at overbevise et flertal i Folketinget om at der er brug for en indsats for ligeløn.
VK’s skiftende ligestillingsministre har ikke bekymret sig om den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder. Ministeren for ligestilling mener seriøst ,at kvinderne bare selv skal blive bedre til at forhandle løn. Men det er mildest talt en uambitiøs holdning at indtage som ligestillingsminister, når Danmark ligger nummer 39 på det internationale Ligelønsindeks.
Derfor har SF foreslået, at Folketinget skal nedsætte en ligelønskommission, der skal analysere de forskellige årsager til lønforskelle mellem kvinder og mænd, og allerede næste sommer komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man bekæmper unfair lønforskelle på arbejdsmarkedet.
Allerede før konflikten startede, foreslog SF, at der blev afsat en pulje på 2. mia. kroner til at fremme ligeløn ved hjælp af ekstraordinære lønforbedringer. De 2 mia. kr. årligt skulle udmøntes gennem ekstraordinære forhandlinger mellem de overenskomstbærende parter på det offentlige arbejdsmarked.
Desværre var hverken S eller DF interesserede i at indfri deres valgløfter – blandt andet derfor kom konflikten alligevel, og nu er det op til arbejdsmarkedets parter at lægge arm.
SF vil ikke støtte et regeringsindgreb, som ikke løser problemerne ift. rekruttering og ligeløn.
Vi forstår de strejkendes krav og håber at der snart bliver gjort op med det traditionelle hierarki, som eksisterer mellem kvinder og mænd. Og at der snart sættes en stopper for at mandearbejde tillægges større værdi end kvindearbejde!